Varekundskab
Udarbejdet Med Særligt Henblik Paa Kolonialhandlere

173 Saltsyre, Klorbrinte (Lat. Acidum hydrochloricum eller muriaticum, T. Salzsäure. Klorivasserstofsäure, Fr. Acide chlorhydrique, E. Hydrochloric acid) bestaar af Klor og Brint og fremstilles ved at ophede almindeligt Salt, der bestaar af Klor og Natrium, med Svovlsyre; herved dannes Klorbrinte, der gaar bort i Luftform, og som man lader opsuges af Vand, og svovlsurt Natron, der bliver tilbage som et fast Stof (Glaubersalt). Ogsaa paa andre Maader kan man fremstille Syren og faar den derved som den s. k. raa Saltsyre, der er gul paa Grund af et Indhold af Jærn, og som tillige indeholder Arsenik, stammende fra den anvendte Svovlsyre, og forskellige andre Urenheder. I Handelen gaar ogsaa arsenikfri Syre og kemisk ren Saltsyre, hvilken sidste er fuldstændig farveløs og har en Vægtfylde af l,20, naar den er koncentreret. Den stærke Syre udstøder i Luf- ten stikkende, hvide Dampe og er stærkt ætsende, hvor- for den maa opbevares paa vel tillukkede Beholdere og behandles med stor Forsigtighed. Saltsyre anvendes især i Storindustrien til Frem- stilling af Klorkalk o. a., i Husholdningen til Rensning af Metalgenstande o. 1. Den er billigere end Svovlsyre og Salpetersyre. Salpetersyre, Skedevand (Lat. Acidum nitricum, T. Salpetersäure, Fr. Acide azotique, Eau forte, E. Nitric acid) bestaar af Kvælstof, Ilt og Brint og fremstilles ved at destillere Chilesalpeter (salpetersurt Natron) med Svovlsyre og opfange Dampene i Vand. Syren gaar i Handelen som raa, kemisk ren og rød ry- gende Salpetersyre. Den raa Syre indeholder forskellige Urenheder og har en gullig Farve; den kemisk rene Syre er en farve- løs, letflydende Væske, der i koncentreret Tilstand har en Vægtfylde af 1,53. Rygende Salpetersyre har en rød- brun Farve, hidrørende fra et Indhold af forskellige Forbindelser af Kvælstof og Ilt; -ved Fortynding med Vand gaar Farven over til grøn; ved videre Fortynding til blaa og forsvinder tilsidst. Foruden i Industrien Ander Salpetersyre navnlig Anvendelse til Polering af Metalgenstande, hvorfor den ofte kaldes „Polerevand“ (se ogsaa ovfr.) Navnet Skede vand kommer af det tyske „Scheidewasser“, der