Varekundskab
Udarbejdet Med Særligt Henblik Paa Kolonialhandlere
Forfatter: Karl Meyer
År: 1898
Forlag: Axel Andersens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 301
UDK: 66.38
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
15
næsten altid som Vaarsæd. Efter Antallet af Rækker,
i hvilke Frugterne ere ordnede i Akset, skelner man
mellem 2radet og Gradet Byg, af hvilke det sidste
er det haardføreste og giver de mindste Kærner. Hos
alle almindelige Arter ere Kærnerne tæt omsluttede af
og tildels sammenvoksede med Inderavnerne og inde-
holde 62 — 74% Stivelse og temmelig vekslende Mængder
af kvælstofholdige Stoffer.
Havre (T. Hafer, Fr. Avoine, E. Oats) dyrkes hoved-
sagelig i de tempererede Lande og gaar mod Nord om-
trent saa langt som Rugen; Frugten er omsluttet af
Inderavnerne men ikke, som hos Bygget, sammen-
vokset med disse; dog haves ogsaa Arter med nøgne
Kærner, der især benyttes til Gryn. Den indeholder
c. 51 % Stivelse, c. 12 % kvælstofholdige Stoffer og c.
6 % Fedt.
Majs (T. Mais, Fr. Mdis, E. Maise, indian corn, sio eet
corn) dyrkes i de tropiske og subtropiske Egne og gaar
i Amerika op til 510 n. Br. Hos os benyttes den mest
til Brændevinsbrænding, som Hestefoder, i ringe Grad
til ølbrygning og i Form af Stivelse (Maizena) som
Næringsmiddel. Den indeholder c. 60% Stivelse, c. 10%
kvælstofholdige Stoffer og henimod 5 % Fedt.
Ris (T. Reis, Er. Ris, E. Rice) dyrkes overalt i de
tropiske og subtropiske Egne, hvor Klimaet er til-
strækkelig fugtigt, i en utallig Mængde Varieteter. I
Ostindien og Kina udgør Ris et Hovednæringsmiddel
for Befolkningen og benyttes ogsaa til Fabrikation af
Alkohol (i Evropa i de senere Aar meget til Fabrikation
af 01); den indføres til Evropa baade afskallet og uaf-
skallet (Paddy), oftest som en Blanding af disse, s. k.
Blandingsris eller Cargo, og bliver da her afskallet,
renset, poleret o. s. v. Som de bedste Sorter anses her
C ar o lin a-Ri s fra Nordamerika, forskellige ostindi-
ske Sorter, navnlig Patna-, Japan- og Java-Ris, og
de bedre, italienske Sorter. De indiske Sorter be-
nævnes iøvrig efter Afskibningsstedet og ere som Regel
meget bedre, naar de ere behandlede her i Evropa, end
naar de afskalles paa Produktionsstedet. Det er disse
Sorter, der have den langt største Betydning for Skandi-
navien, og Indførslen baade fra Nordamerika og fra
andre risdyrkende Lande har hidtil været forsvindende