Varekundskab
Udarbejdet Med Særligt Henblik Paa Kolonialhandlere
Forfatter: Karl Meyer
År: 1898
Forlag: Axel Andersens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 301
UDK: 66.38
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
16
i Sammenligning med Indførslen fra Ostindien. Ris
indeholder c. 70—75% Stivelse og c. 7% kvælstof-
holdige Stoffer. Afskallet Ris indeholder c. 85 % Sti-
velse o. 1. og c. 9 % kvælstofholdige Stoffer.
Hirse og Durra fra Asien, Afrika og det sydlige
Evropa spiller ingen Rolle som Næringsmiddel i Skan-
dinavien.
Boghvede (T. Buchweizen, Heidekorn, Fr. Blé noir,
E. Crap, Darnel, Buckivheat) er Frugten af en til Skede-
knæfamilien hørende Plante, oprindelig hjemmehørende
i Asien, men nu dyrket overalt i Evropa, hos os navn-
lig i det sydlige Jylland og i ringe Mængde paa Fyn.
Den benyttes hovedsagelig til Gryn.
Kornsorterne angribes let, medens de endnu vokse,
af forskellige Insekter og Svampe, hvorved Kvaliteten
i høj Grad forringes. Nogle af disse Svampe, som f. Eks.
den' bekendte Meldrøje paa Rugen, kunne dog let fra-
skilles ved en omhyggelig Udførelse af den Rensning,
som alt Korn maa underkastes, før det tages i Brug.
Bætøfrlifter faas af forskellige Bælgplanter
og benyttes dels i umoden Tilstand (ofte baade Frø og
Bælge) dels i moden Tilstand (alene Frøene). De have
stor Betydning som Næringsmiddel paa Grund af, at de,
foruden at indeholde megen Stivelse, ere særdeles rige
paa kvælstofholdige Stoffer.
Bønner (T. Bohnen, Fr. Féves, E. Beans') dyrkes i en
Mængde Arter over hele Jorden. Hos os forekomme
følgende Sorter i Handelen, idet der bortses fra Handelen
med egentlige Grøntsager. Snittebønner, saltede,
tørrede og henkogte (se nærmere under Konserver),
som navnlig faas af Sværdbønnen og Pralbønnen, først-
nævnte med hvide, sidstnævnte med røde eller spraglede
Blomster. Bælgene indsamles til dette Brug, medens
Frøene endnu ere smaa og ganske umodne; af forskellige
Arter af Sværdbønnen benyttes derimod de modne Frø
under Navn af hvide (smaa og Kæmpe-), gule og
brune Bønner, af hvilke dog kun sidstnævnte have
nogen videre Betydning her i Landet. De brune faas
hovedsagelig fra Ungarn og i finere Kvaliteter fra
Holland, de hvide fra Tyskland, Ungarn og Italien.