ForsideBøgerVarekundskab : Udarbejde…ik Paa Kolonialhandlere

Varekundskab
Udarbejdet Med Særligt Henblik Paa Kolonialhandlere

Detailhandel Fødevarer

Forfatter: Karl Meyer

År: 1898

Forlag: Axel Andersens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 301

UDK: 66.38

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 310 Forrige Næste
, < i I 17 Linser ere egentlig ikke Bønner men Vikker; de faas fra Tyskland, men udgøre en meget lille Handels- artikel; i de senere Aar er der forsøgt Indførsel af afskallede Linser fra Ægypten. I Udlandet spiller Bønnemel en vis Rolle, da det er hurtigere at tillave paa en saadan Maade, at Næringsstofferne deri blive let tilgængelige; her i Landet bruges det mest til Omslag. Bønner skulle være lyse og rene i Farven og ikke rynkede, hvilket tyder paa en gammel Vare; der kan hjælpes herpaa ved en Opblødning i Vand, hvorved Bønnerne ogsaa tiltage i Vægt, men dersom Behandlingen udføres saaledes, at Bønnerne optage mere Vand, end de indeholde i frisk Tilstand, maa den be- tegnes som en Forfalskning; saaledes behandlede Bønner fordærves lettere end friske og blive hurtig igen rynkede. En Slags Bønner, der i moden Tilstand næsten kun bruges som Kvægfoder, er Hestebønnen (egl. en Vikke). Sojabønnen, en lysegul kort Bønne, der i varme Lande, væsentlig Østasien, paa Grund af sit meget store Kvælstofindhold spiller en stor Rolle som Nærings- middel, kendes her i Landet kun i Form af det deraf fremstillede Soja eller Soya, der faas ved Gæring af Bønnerne, blandet med Byg og Saltvand og Udpresning af den afgærede Saft; det forfalskes hyppigt med Sukker- kulør o.l. I Udlandet benyttes forskellige Bønner, navn- lig Lupiner, hyppig som Kaffesurrogat. Ærter (T. Erbsen, Fr. Pois, E. Peas) af forskellige Arter af Ærteplanten, benyttes dels som umodne, hen- kogte (se Konserver), dels som modne og betegnes da efter Farven gule, graa og grønne eller blaa. Gr a a Ærter, der her hovedsagelig dyrkes paa Lolland, spille en meget lille Rolle. De gule haves i en Mængde Størrelser og Kvaliteter, og det er i denne Henseende, foruden Udseendet og Renheden, navnlig Ærternes Ævne til at „kunne koge“, der har Betydning, idet man til gode Ærter stiller den Betingelse, at de skulle kunne koges møre i 2 Timer uden foregaaende Opblødning, hvilket kun kan afgøres ved en Prøve. Ærternes Koge- ævne afhænger baade af Jordbunden, paa hvilken de have vokset — Ærter fra nogle Jorder kunne aldrig koge —, og af Vejrforholdene ved Indhøstningen, idet navnlig megen Regn skal have en daarlig Indflydelse.