Varekundskab
Udarbejdet Med Særligt Henblik Paa Kolonialhandlere

, < i I 17 Linser ere egentlig ikke Bønner men Vikker; de faas fra Tyskland, men udgøre en meget lille Handels- artikel; i de senere Aar er der forsøgt Indførsel af afskallede Linser fra Ægypten. I Udlandet spiller Bønnemel en vis Rolle, da det er hurtigere at tillave paa en saadan Maade, at Næringsstofferne deri blive let tilgængelige; her i Landet bruges det mest til Omslag. Bønner skulle være lyse og rene i Farven og ikke rynkede, hvilket tyder paa en gammel Vare; der kan hjælpes herpaa ved en Opblødning i Vand, hvorved Bønnerne ogsaa tiltage i Vægt, men dersom Behandlingen udføres saaledes, at Bønnerne optage mere Vand, end de indeholde i frisk Tilstand, maa den be- tegnes som en Forfalskning; saaledes behandlede Bønner fordærves lettere end friske og blive hurtig igen rynkede. En Slags Bønner, der i moden Tilstand næsten kun bruges som Kvægfoder, er Hestebønnen (egl. en Vikke). Sojabønnen, en lysegul kort Bønne, der i varme Lande, væsentlig Østasien, paa Grund af sit meget store Kvælstofindhold spiller en stor Rolle som Nærings- middel, kendes her i Landet kun i Form af det deraf fremstillede Soja eller Soya, der faas ved Gæring af Bønnerne, blandet med Byg og Saltvand og Udpresning af den afgærede Saft; det forfalskes hyppigt med Sukker- kulør o.l. I Udlandet benyttes forskellige Bønner, navn- lig Lupiner, hyppig som Kaffesurrogat. Ærter (T. Erbsen, Fr. Pois, E. Peas) af forskellige Arter af Ærteplanten, benyttes dels som umodne, hen- kogte (se Konserver), dels som modne og betegnes da efter Farven gule, graa og grønne eller blaa. Gr a a Ærter, der her hovedsagelig dyrkes paa Lolland, spille en meget lille Rolle. De gule haves i en Mængde Størrelser og Kvaliteter, og det er i denne Henseende, foruden Udseendet og Renheden, navnlig Ærternes Ævne til at „kunne koge“, der har Betydning, idet man til gode Ærter stiller den Betingelse, at de skulle kunne koges møre i 2 Timer uden foregaaende Opblødning, hvilket kun kan afgøres ved en Prøve. Ærternes Koge- ævne afhænger baade af Jordbunden, paa hvilken de have vokset — Ærter fra nogle Jorder kunne aldrig koge —, og af Vejrforholdene ved Indhøstningen, idet navnlig megen Regn skal have en daarlig Indflydelse.