Varekundskab
Udarbejdet Med Særligt Henblik Paa Kolonialhandlere
Forfatter: Karl Meyer
År: 1898
Forlag: Axel Andersens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 301
UDK: 66.38
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
206
farve det rødt. Svagt rødfarvet Papir farves blaat af
Baser og benyttes ti] Paavisning af disse.
Saf tg rønt, B1 æ r e g r ø n t (T. Blasengriin, Fr. Vert de
seve, E. Sap-greeri) faas af Bærrene af Vrietorn, hvis
Saft inddampes under Tilsætning af noget Alun, fyldes
i Blærer og tørres i disse. Gode Sorter danne en
sortegrøn, i gennemfaldende Lys rød Masse med et
glinsende Brud. I renset Tilstand kaldes den kemisk
Grønt. En særlig fin Slags, der navnlig faas fra Kina,
kaldes Lo-kao, grøn Indigo. Den benyttes som
Vandfarve.
Krap (T. Kräpp, Röte, Fr. G-aranee, E. Madder') er
den flere Cm. lange, indtil 1 Cm. tykke, indtørrede Rod
af Krapplanten; den er udvendig bedækket med en
blød, let affaldende, brun Bark og har en sød, noget
sammensnerpende Smag. Den fremkommer dels i hel
Tilstand, dels befriet fra Barken og malet som et
safrangult Pulver, der let tiltrækker Fugtighed og der-
for maa opbevares tørt i tæt tillukkede Beholdere.
Den bedste Slags er den levantiske, Smyrna-
krap, dernæst den franske fra Avignon. Krap inde-
holder to Farvestoffer, Purpurin og Alizarin, der
dog først dannes ved Krappens Gjæring eller ved Be-
handling med svage Syrer. Efter'at man har lært at
fremstille begge disse af Tjære, er Krappens Betydning
gaaet overordentlig meget tilbage.
Af Krap fremstilles forskellige rensede Farvestoffer,
som Garancin, Garanceux og Colorin, hvilke Be-
tegnelser ogsaa bruges for de tilsvarende Tjærefarve-
stoffer.
Rødtræ, Brasilie-, F em ambuk træ (T. Rotholz,
Fr. Bois de Pernambouc, E. Pernambuco wood) faas af
forskellige Arter af det til Bælgplanterne hørende Fer-
nambuktræ, navnlig fra Sydamerika. Man bruger kun
det mørkt gulrøde Kærneved, der har en sødlig Lugt
og Smag, og som sælges helt eller raspet; af dette
som af alle andre Slags Farvetræ fremstilles ogsaa
Farvetræekstrakt. Farven er kun i ringe Grad lysægte
og er derfor blevet stærkt fortrængt af Tjærefarvestoffer.
Det samme gælder om andre Farvetræer f. Eks. det
lignende farvede Sandeltræ, Kaliaturtræ.