Varekundskab
Udarbejdet Med Særligt Henblik Paa Kolonialhandlere
Forfatter: Karl Meyer
År: 1898
Forlag: Axel Andersens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 301
UDK: 66.38
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
19
Karakter, hvilket i høj Grad bidrager til at give Mel-
sorterne deres forskellige Egenskaber. Navnlig hos
Hveden er det i fugtig Tilstand meget sejgt og elastisk
og betinger Hvedemelets Ævne til at kunne give Brød,
der er langt porøsere end Rugbrød. Ved Behandlingen
i Møllen blive som nævnt Skallerne, „Klidet“, fraskilte,
men Fremgangsmaaden herved er væsentlig forskellig,
eftersom man vil fremstille Gryn eller Mel.
Gryn (T. Grutze, Graupen, Gries, Fr. Grtiaux,
E. Groats, Grits') bestaa af den rene Frøkærne enten i
hel Tilstand eller brækket i mindre Stykker. En særlig
Slags Gryn faas ogsaa af forskellige Slags Stivelse (s. d.)
ved at forme denne til Smaaklumper. For at fremstille
Gryn af Korn behandles disse efter Rensningen paa særlige
Grynmø] ler, oftest bestaaende af en Møllesten, omgivet
af en s. k. Kipe, dannet af et Rivejærnsblik, mod hvilket
Kornet slynges af den hurtig roterende Sten. Stenen
kan enten være liggende og arbejder da med sin ru
Kant mod Kipen, eller den kan være staaende og ar-
bejder da med sin Flade mod en flad Kipe, der drejes
langsomt rundt i modsat Retning af Stenen. Ofte bliver
Kornet iforvejen brækket f. Eks. mellem riflede Valser,
hvorved faas de finere Numre (Perlegryn); under alle
Omstændigheder paafølges Malingen af en Sigtning, dels
for at fraskille Klid og Mel, af hvilket sidste noget altid
dannes, dels for at sortere Grynene efter Størrelsen.
Oftest blive Grynene tilsidst underkastede en Pudsning
og Polering paa særlige Grynmø]ler, hvor Behandlingen
ikke er saa voldsom, idet f. Eks. Kipen sædvanlig er af
Træ, eller der anvendes særlige Poleremaskiner.
Hvedegryn, Semoulegryn faas som ovenfor beskrevet
af Hvede og fremkommer efter Finheden i forskellige
Numre. Hovedsagelig bruges de danske, der ere hvide,
medens de franske og russiske, der ofte med en
Fællesbenævnelse kaldes Taganrog-Semoule, ere
gule og fremstillede af en særlig kraftig Hvede. (Tagan-
rog er en By ved det Assovske Hav). Tysk Semoule
er hvid men mindre køn end den danske Vare.
Byggryn, Bankebyg faas ligeledes som ovenfor be-
skrevet og sorteres efter Størrelsen i Numre fra 000,
der er det fineste, og opefter; sædvanlig gaa kun 4