Varekundskab
Udarbejdet Med Særligt Henblik Paa Kolonialhandlere

21 store og ensformede Vare betales højest. Ringere Pris betinger en Vare, der indholder mange sønderbrudte Korn, og naturligvis en saadan, der indeholder Støv eller Smuds, eller som har en syrlig Smag. Boghvedegryn faas af den almindelige Boghvede og dennes Afart Sølvboghveden med sølvgraa Frugter, medens den tatariske Boghvede „polske Gryn44 meget vanskelig afskalles og derfor væsentlig bruges som Grøntfoder. Ved Afskalningen, der bedst foregaar straks efter Indhøstningen, er en Fugtning ofte nød- vendig ligesom ved Fremstilingen af Havregryn. Fra Frankrig indføres hovedsagelig Sølvboghvede, medens Tyskland leverer en betydelig Mængde almindelige Gryn; ogsaa amerikanske og de simplere russiske Gryn gaa i Handelen. Gryn maa opbevares meget tørt for ikke at mugne, skimle eller blive befængt med Midder; de maa af og til efterses, mulig dannede Klumper trykkes itu, og Støv o. 1. frasigtes. Mel (T. Mehl, Fr. Farine, E. Flour) bestaar af den for Skallerne befriede, knuste Frøhvide. Ved Frem- stillingen af Mel benytter man sig af den Omstændighed, at Overhuden, Glutencellelaget og Kimen ere meget sejge og elastiske, medens selve Frøhviden er haard og sprød, saaledes at denne ved Knusning henfalder til et Pulver, medens de øvrige Dele af Kornet blot sønder- deles i større Stykker og derfor kunne skilles derfra ved en Sigtning. Efter at Kornet er renset, underkastes det en „Spidsning4', hvorved Spidsen af Kornet med de derpaa siddende Haar og det i disse fasthængende Støv og Smuds f jærnes. Dernæst blive Kornene oftest brækkede paalangs og malede enten paa en Kværn mellem alminde- lige Møllesten eller paa Valsestole, hvis Valser f. Eks. kunne bevæge sig med forskellig Hurtighed, saaledes at Kornet baade knuses og gnides itu imellem dem. Efter Malingen følger en Sigtning til Fraskilning af Klidene, medmindre disse, som i usigtet Rugmel, skulle forblive i Melet. Disse Operationer, Maling og Sigtning, gentages som Regel mange Gange, hvorved faas Mel af forskellige Finheder, som imidlertid i selve Møllerne blandes paa passende Maade for at danne de temmelig faa, alminde-