ForsideBøgerVarekundskab : Udarbejde…ik Paa Kolonialhandlere

Varekundskab
Udarbejdet Med Særligt Henblik Paa Kolonialhandlere

Detailhandel Fødevarer

Forfatter: Karl Meyer

År: 1898

Forlag: Axel Andersens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 301

UDK: 66.38

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 310 Forrige Næste
1 25 • navnlig den meget giftige Meldrøje i Rugen spiller en Rolle. Da disse Stoffer imidlertid med de fortrinlige moderne Rensemaskiner let kunne fjærnes, findes de nu kun sjældent og bør aldrig findes. Som tilfældige maa ogsaa saadanne Indblandinger af meget smaa Mængder fremmede Melsorter betegnes, der stamme fra en mangelfuld Rensning af Kværnen, Beholderne el. lign. Den almindeligste af derned Vilje udførte Forfalskninger er Indblandingen af billigere Mel i dyrere, enten en daarligere Kvalitet i en bedre af samme Slags Mel eller en Tilsætning af en hel anden Melsort eller f. Eks. Strømel. Overordentlig sjælden træffes Tilsætninger af helt fremmed Natur saasom Kridt, Gips, fintmalet Træ o. lign.; dog paavises af og til i udenlandsk Hvedemel en Tilsætning af meget ringe Mængder Allun eller Zink- eller Kobbervitriol, der har til Hensigt at forbedre Bageævnen og tildels ogsaa Udseendet af gammelt Mel, hvis Gluten har taget Skade ved Opbevaringen. Saa- danne Indblandinger kunne paavises ved en kemisk Undersøgelse, medens fremmede Melsorter o. lign, paa- vises ved Mikroskopets Hjælp, hvorved man navnlig benytter sig af den Omstændighed, at selv det fineste Mel indeholder enkelte Rester af Skaldele og Haar, der have et noget forskelligt Udseende ved de forskellige Kornsorter. Mineralske Tilsætninger kunne oftest paavises ved den s. k. Kloroformprøve, der udføres saaledes, at 2—4 Gm. Mel rystes i et Reagensglas med 30—40 Kbkcm. Kloroform, der tilsættes 40 — 50 Draaber Vand, og det hele hensættes i Ro; efter nogen Tids Forløb ville de mineralske Indblandinger synke til Bunds, medens Melet svømmer ovenpaa. Stivelse (T. Stärke, Fr. Amidon, E. Stardi) er et i Planteverdenen meget udbredt Stof, der findes opsamlet i Frø, underjordiske Knolde og hos nogle Palmer i Marven. I kemisk Hensende hører det til en stor Gruppe Stoffer, der med et fælles Navn kaldes Kulhydrater, og hvortil ogsaa Sukker, Dekstrin og Træstof høre; Stivelse er, i Modsætning til Sukker, uopløselig i koldt Vand og Vinaand, men ved Kogning med Vand svulme de enkelte Stivelsekorn stærkt op og danne den bekendte Klister. Ved langvarig Kogning navnlig under Tilsætning af en