Varekundskab
Udarbejdet Med Særligt Henblik Paa Kolonialhandlere
Forfatter: Karl Meyer
År: 1898
Forlag: Axel Andersens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 301
UDK: 66.38
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
1
25
•
navnlig den meget giftige Meldrøje i Rugen spiller en
Rolle. Da disse Stoffer imidlertid med de fortrinlige
moderne Rensemaskiner let kunne fjærnes, findes de
nu kun sjældent og bør aldrig findes. Som tilfældige
maa ogsaa saadanne Indblandinger af meget smaa
Mængder fremmede Melsorter betegnes, der stamme fra
en mangelfuld Rensning af Kværnen, Beholderne el. lign.
Den almindeligste af derned Vilje udførte Forfalskninger
er Indblandingen af billigere Mel i dyrere, enten en
daarligere Kvalitet i en bedre af samme Slags Mel eller
en Tilsætning af en hel anden Melsort eller f. Eks.
Strømel. Overordentlig sjælden træffes Tilsætninger af
helt fremmed Natur saasom Kridt, Gips, fintmalet Træ
o. lign.; dog paavises af og til i udenlandsk Hvedemel
en Tilsætning af meget ringe Mængder Allun eller
Zink- eller Kobbervitriol, der har til Hensigt at forbedre
Bageævnen og tildels ogsaa Udseendet af gammelt Mel,
hvis Gluten har taget Skade ved Opbevaringen. Saa-
danne Indblandinger kunne paavises ved en kemisk
Undersøgelse, medens fremmede Melsorter o. lign, paa-
vises ved Mikroskopets Hjælp, hvorved man navnlig
benytter sig af den Omstændighed, at selv det fineste
Mel indeholder enkelte Rester af Skaldele og Haar, der
have et noget forskelligt Udseende ved de forskellige
Kornsorter.
Mineralske Tilsætninger kunne oftest paavises ved
den s. k. Kloroformprøve, der udføres saaledes, at
2—4 Gm. Mel rystes i et Reagensglas med 30—40
Kbkcm. Kloroform, der tilsættes 40 — 50 Draaber Vand,
og det hele hensættes i Ro; efter nogen Tids Forløb
ville de mineralske Indblandinger synke til Bunds,
medens Melet svømmer ovenpaa.
Stivelse (T. Stärke, Fr. Amidon, E. Stardi) er et
i Planteverdenen meget udbredt Stof, der findes opsamlet
i Frø, underjordiske Knolde og hos nogle Palmer i Marven.
I kemisk Hensende hører det til en stor Gruppe Stoffer,
der med et fælles Navn kaldes Kulhydrater, og hvortil
ogsaa Sukker, Dekstrin og Træstof høre; Stivelse er,
i Modsætning til Sukker, uopløselig i koldt Vand og
Vinaand, men ved Kogning med Vand svulme de enkelte
Stivelsekorn stærkt op og danne den bekendte Klister.
Ved langvarig Kogning navnlig under Tilsætning af en