Varekundskab
Udarbejdet Med Særligt Henblik Paa Kolonialhandlere

30 (navnlig ti] Børnemad), Bagværk og til medicinsk Brug. Man skelner mellem følgende Sorter: a. Vestindisk Arrowroot er den almindeligst be- nyttede og kaldes ofte vestindisk Salep (der i Virkeligheden er noget ganske andet), ameri- kansk Stivelse, Marantastivelse o. a.; den faas, paa lignende Maade som Kartoffelstivelse, af Rodstokkene af en i Vestindien voksende Plante Maran ta, der staar den herhjemme bekendte Prydplante Canna nær, og kommer hertil væsentlig over London og Hamburg, pakket for de bedre Sorters Vedkommende i Blikdaaser, ellers i Træ- fustager udforede med Papir. Den fra Bermudas kommende Sort anses for den bedste. Stivelse- kornene ere ejendommeligt formede, pære-, spindel- og ægformede, næsten aldrig kuglerunde, have Kærnespalte og tydelig Lagdeling,, og de fleste ere O,o4o—O,o45 Mm. store, dog findes ogsaa enkelte større Korn og endel ganske smaa. Én særlig Art Græskar (Sechium) tjener ogsaa i Vestindien til Fremstilling af Stivelse. b. Ostindisk Arrowroot („Tikmel«, „Tikormel«) faas af Rodstokken af forskellige Arter Gurke- meje (Curcuma, hørende til Ingefærfamilien). Kor- nene ere flade og lange med Lagdeling paa tværs og med en Kærnehule oftest i den ene tilspidsede Ende; Længden varierer hos de forskellige Sorter fra 0,03 — 0,145^ Mm., dog findes ogsaa ganske smaa Korn. I Ostindien benyttes ogsaa Rødderne af en Bønne (Dolichos) til Fremstilling af Stivelse. c. Brasiliansk Arrowroot, Cassavastivelse, Maniok eller Manihot faas af Knoldene af for- skellige sydamerikanske Arter af Maniokplanten, der hører til Vortemælkfamilien. Knoldene af- skalles og skæres itu, Størstedelen af den hos nogle Arter meget giftige Mælkesaft udpresses, og de tørres derpaa stærkt i Solen eller ved Opvarm- ning, hvorved Saften mister sine giftige Egen- skaber. I Produktionslandene benyttes de tørrede Skiver som saadanne, eller de males til Mel; til Eksport udvindes oftest Stivelsen paa sædvanlig Maade. De bedste Sorter komme sædvanlig fra