Varekundskab
Udarbejdet Med Særligt Henblik Paa Kolonialhandlere
Forfatter: Karl Meyer
År: 1898
Forlag: Axel Andersens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 301
UDK: 66.38
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
h. Avstralsk Arrowroot (,,Tout-les-mois“, „Tolo-
man“), der faaes af forskellige Arter Canna, ud-
gør et temmelig groft Pulver, hvis enkelte Korn
noget ligne Kartoffelstivelsens, men gennemgaaende
ere noget større (O,o-> —0,u Mm.).
Sago faas af Marven af forskellige Palmer, idet
Træerne skæres itu og spaltes, hvorefter Stivelsen ud-
vaskes af Marven paa lignende Maade som Kartoffel-
stivelsen. Da Stivelsen er den Reservenæring, som
Træet opsamler for at benytte, naar det skal sætte
Blomst og Frugt, maa Fældningen foregaa umiddelbart
før dette finder Sted, oftest i Træets 8de til 10de Aar;
naar Frugten er moden, er Stivelsen fortæret og Stam-
men hul. Af den raa Stivelse forarbejdes den egentlige
Sago, hovedsagelig paa Udskibningspladserne f. Eks.
Singapore, paa lignende Maade som beskrevet ved
Fremstillingen af Tapioca, og saaledes faas Sagogryn
(,,Perlesago“), i hvilke Stivelsen paa Grund af Opvarm-
ningen er delvis forklistret. Af Sagogryn gaa i Hande-
len baade hvide, røde (farvede med rødt Ler) og
brune (farvede med Sukkerkulør). Fra Ostindien kom-
mer ogsaa Sago i uregelmæssige Klumper og Stykker.
Den meget rene japanske og den kinesiske Sago,
af forskellige Arter af Cycaspalmen (hvis Blade
bruges til Ligkranse), forekomme endnu kun meget
sjældent i den evropæiske Handel ligesom den javan-
ske, der fremstilles af Sukkerpalmens Marv. Stivelse-
kornene udmærke sig særlig ved den ejendommelige
Maade, paa hvilken de ere sammensatte, idet man
oftest finder et enkelt større Korn (0,03 — O,os Mm.) paa
hvis ene Side et eller liere smaa Korn ere tilvoksede,
medens Kornets anden Side er fri, og her ligger da
den ofte spaltede Kærnehule. I Handelsvaren ere
Smaakornene oftest faldne af, men man kan da saavel
paa dem som paa de store Korn genfinde de Flader,
hvormed de have stødt til hinanden. Særlig karakteri-
stisk for den ægte Sago er endvidere dens Indhold af
Cellerester fra Træet, der ikke genfindes hos nogen
anden Stivelse.
Foruden denne ægte Sago gaar der i Handelen en
Mængde andre Slags, fremstillede af anden Stivelse.
Brasiliansk Sago er saaledes Tapioca, amerikansk