Varekundskab
Udarbejdet Med Særligt Henblik Paa Kolonialhandlere

42 hører ofte den Mening fremsat, at Rørsukker er langt sødere end Roesuker, hvilket f. Eks. almindelig siges at gælde Topsukker, men fuldstændig uden Grund; de bedre Sorter af begge Slags indeholde c. 99,7 % kemisk rent Sukker og ere overhovedet ikke til at skælne fra hinanden. Noget andet er, at de stærkt sirupsholdige Kolonial-Puddersukre ofte, i det øjeblik man tager dem i Munden, have en sødere Smag end mange Roe-Fariner; men Grunden hertil er kun den, at Sirupen straks op- løses i Spyttet og derfor hurtigere paavirker Smags- nerverne end de sirupsfrie Krystaller, der behøve læn- gere Tid til at opløses; noget lignende gælder om For- holdet mellem Sukkere ’i smaa og store Krystaller. Det maa imidlertid erindres, at den forskellige Ævne til hurtig at give sød Smag paa Tungen ikke staar i Sammenhæng med den virkelige Sødeævne, d. v. s. den Grad af Sødme, som en og samme Vægtmængde af forskellige Sukkere kan frembringe, anvendt paa samme Maade f. Eks. ved Madlavningen. Forfalskninger forekomme overordentlig sjældent* og bestaa da som Regel i en Indblanding af værdiløse Stoffer som Kridt, Tungspat, Mel o. 1. i stødt Melis, hvilke Stoffer let opdages paa Grund af deres Uop- løselighed i Vand. Indholdet af Ultramarin bør ikke være for stort, da det f. Eks. ved Sukkerets Anvendelse til Syltning giver Anledning til Udvikling af den som raadne Æg lugtende Luftart Svovlbrinte. Ahornsukker og Palmesukker finde næsten kun An- vendelse paa Produktionsstederne. Førstnævnte frem- stilles navnlig i Nordamerika ved Rensning og Indkog- ning af Sukkerahornens Saft, der bringes til at flyde ud af Stammen gennem Huller, der bores i den om Foraaret. Palmesukker faas paa lignende Maade af Saften („Toddy") af forskellige Palmer i Ostindien, Afrika og Avstralien. »ruesukker ogsaa kaldet Glykose, Dekst- rose, Kartoffelsukker, Stivelsesukker (T. Trau- benzucker, Stärlcezucker; Fr. og E. Glucose) er en Sukker- art, der findes i en Mængde søde Frugter f. Eks.Vindruer og Æbler, i Birkens Saft om Foraaret, i Honning o. a. St. sædvanlig sammen med en anden ikke krystalliserende