Varekundskab
Udarbejdet Med Særligt Henblik Paa Kolonialhandlere

46 men Stivelsesirup, o. s. fr. Skønt der nu i Handelen gaår uskadelige Farver, særlig tilberedte til Konditor- og Sukker-Varer, hænder det dog, at man træffer saa- danne Varer, til hvis Farvning der er anvendt giftige Farver. Disse kunne frembringe alvorlige Sygdoms- tilfælde, men deres Anvendelse bliver stadig sjældnere og sjældnere og skyldes vistnok som Regel kun Uviden- hed hos vedkommende Fabrikant. Honning* (T. Honig, Fr. Miel, E. Honey) er en kon- centreret Opløsning af forskellige Sukkerarter, hoved- sagelig Invertsukker (s. S. 35), og fremstilles af de for- skellige Arter Honningbier, idet disse spise Støvkornene og udsuge Saften af forskellige Blomsters Nektargruber, bearbejde disse Stoffer i en særlig Udvidelse af For- døjelseskanalen, den s. k. Honningmave, og spytte den ud igen i de dertil opbyggede Voksceller, for at den kan tjene til Opfodring af Larverne og til Vinternæring. Ved at undersøge Sukkerindholdet i forskellige Blomsters Nektar har man fundet, at en Bi for at fremstille 1 Kg. Honning maa besøge fra 100,000 til 5 Millioner Blomster efter disses forskellige Sukkerindhold. Kvaliteten af Honningen afhænger i høj Grad af, hvilke Blomster Bien fortrinsvis har besøgt, idet den indeholder baade Farvestoffer og aromatiske Stoffer fra disse. Den bedste Slags er Lindehonning, der er meget lys og hal- en fin Aroma; Rapshonning er ligeledes lys og af god Kvalitet, Boghvedehonning er grønlig, Lynghonning brunlig. Undertiden kan Honningen blive giftig, navn- lig af de i Bjærgegne voksende Rhododendron, Azalea og Andromeda. Man skelner ofte mellem den Honning, der faas om Foraaret, og som er den bedste, den, der faas om Sommeren, og Efteraarshonningen, som er den daarligste. Den mest velsmagende, den s. k. Jomfru- honning faas ved at stille Vokskagerne paa Kant i Varmen, hvorved endel Honning frivillig flyder ud af Cellerne, Resten, den almindelige Honning, faas ved Ud- presning eller Centrifugering („Slyngning^). Honningen kan renses ved at fortyndes med Vand, tilsætte Ben- kul eller Trækul for at borttage nogle af Farvestofferne, filtrere og inddampe til den oprindelige Konsistens, og den kaldes da renset, raffineret eller Bryst-