Varekundskab
Udarbejdet Med Særligt Henblik Paa Kolonialhandlere

50 tende, udvendig purpurrøde Blomster. Træet er i det 10. Aarh. ført til Evropa og dyrkes nu i Middelhavs- landene, Sydasien og Vestindien. Træet blomstrer hele Aaret rundt, og Høsten, der ligesom for Appelsinernes Vedkommende sker før Modningen, finder derfor Sted til forskellige Aarstider; de bedste Frugter høstes i Oktober—December, dernæst komme de i Marts, April og Maj indhøstede, medens Høsten i Juni—September giver Frugter, der kun daarligt egne sig til Udførsel. Til Nordevropa indføres Citronen navnlig fra Messina, Genua, Triest, Nizza, Mentona, Syditalien, Malaga og Egnene omkring de norditalienske Søer; de spanske og portugisiske Frugter gaa navnlig til England. I de senere Aar er der ogsaa forsøgt Indførsel fra Kalifornien og Avstralien. Citroner opbevares ligesom Appelsiner; særlig kan iøvrigt anbefales en Opbevaring i Salt, tørt Sand eller Aske paa en saadan Maade, at de enkelte Frugter ikke røre hinanden. Af Varieteter eller særlige Arter af Citrontræet faas følgende Frugter. C edraten, der paa Produktions- stederne kaldes Citron, er renere lysegul, har en meget tykkere, stærkt vortet Skal og indeholder mere Sukker og mindre Syre end Limonen, ligesom den ofte er langt større end denne. Frugterne komme kun sjældent som saadanne til Nordevropa, men Skallerne udgøre i syltet Tilstand under Navn af Sukat (Succade, Ce- drat eller Citronat) en vigtig Handelsartikel. Skal- lerne skæres til dette Brug i 4 — 5 Stykker, lægges nogen Tid i Saltvand, vaskes og indkoges i en Sukker- opløsning, hvorefter de oftest tørres og gaa saaledes i Handelen. Sukat faas især fra Italien, navnlig Genua og Livorno. Ogsaa af Pompelmusen, der staar Ci- tronen fjærnere, faas Sukat. Den er rund, meget større end Appelsinen og har spiseligt Kød som denne. Adams- æblet har spiselig Skal med Fordybninger, der have nogen Lighed med Mærker efter Tænder; det bruges af Jøderne ved Løvsalsfesten under Navn af Esro g. Arter, der foreløbig hovedsagelig have Betydning paa Produktionsstedet, ere: Limmetten, næsten kuglerund, med sødlig Saft, Lira o ne] len, ligeledes kugleformet, kun c. 4 Cm. i Diameter og med meget sur Saft, Voks- melonen eller Rosalinen, der bliver indtil 1 Kg. svær, Poncinen, Luminicellen, Peretten o. fl.