Varekundskab
Udarbejdet Med Særligt Henblik Paa Kolonialhandlere
Forfatter: Karl Meyer
År: 1898
Forlag: Axel Andersens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 301
UDK: 66.38
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
52
Klaserne af eller for de bedre Sorters Vedkommende
efter at man har gennemskaaret Stilkene halvt, saaledes
at Klaserne dog blive hængende paa Ranken; under-
tiden (navnlig i Frankrige) dyppes Druerne før Tørringen
i kogende Vand, undertiden (navnlig i Italien og Spa-
nien) i Potaskelud. Man anvender navnlig de særlig
kødrige, saftfattige Druesorter med tyk Skal; denne
bliver ved Tørringen rynket, idet Druerne skrumpe ind,
og de antage samtidig en gulbrun til violet Farve. De
forsendes enten som hele Klaser (Druerosiner) eller
afplukkede og alt efter Kvaliteten emballerede i Æsker,
Kasser, Fustager eller Kurve. Af de i Handelen gaaende
Sorter kunne følgende nævnes:
Levantiske; hertil hører Smyrna-Rosiner fra
Omegnen af Smyrna, der gennemgaaende ere holdbare
og godt behandlede; efter Størrelse og Kvalitet kunne
de nævnes saaledes: U vazik, Reis-Derreh, Tschisch-
mé, Karaburnu, Vurla og Alazata (Navne paa de
forskellige Landskaber), idet de sidstnævnte ere de
mindste og lyseste. Sultanas eller Be danas faas af
en særlig Drueart; de ere smaa, gule, uden Stilke og
Kærner og meget søde. Dam asku s-Rosiner ere meget
store, søde, brungule og komme oftest i Handelen uden
Stilke og Kærner. Elemé kaldes de udsorterede, særlig
smukke Rosiner af ovennævnte Arter, der oftest for-
sendes i Kasser paa 10—20 Kg., uden eller med Stilke.
Til de levantiske henregnes Rosinerne fra de græske
og tyrkiske Øer, der ere af ringe Kvalitet; de meget
søde S amos-Rosiner benyttes endel af Vinfabrikanterne
til Fremstilling af Cider; de ere smaa, mørke, daarlig
behandlede og kaldes undertiden, ligesom lignende Kvali-
teter fra andre Steder, sorte Rosiner. De levantiske
Rosiner bringes især i Handelen over Triest, Hamburg
og London.
Italienske Rosiner komme kun sjældent til Skan-
dinavien; hertil høre de smaa, sorte lipar i ske og de
store, velsmagende, men oftest sandede kalabriske,
brune eller blaaviolette.
Franske Rosiner ere gennemgaaende af fortrinlig
Kvalitet og benyttes især til Dessert; de komme næsten
udelukkende fra P r o v e n ce og L a n g u e d o c og forsendes
som Regel som hele Klaser. De bedste ere Jubis-
Rosiner („Kasserosiner“) fra Roquevaire og Auriol