Varekundskab
Udarbejdet Med Særligt Henblik Paa Kolonialhandlere

 55 Tyskland. Ogsaa nordligere kan det trives og benyttes paa Grund af sine talrige, tidligt udsprungne, rødlige Blomster endel som Prydplante, ogsaa i det sydlige Skandinavien, hvor Frugterne dog ikke modnes paa Friland. Frugten er en Stenfrugt med et haardt, læderagtigt, grønligt Frugtkød, der omslutter Stenen; denne har yderst en haard, glat Skal med en Mængde fine Fordybninger og indenfor denne den af en brun, tør, svagt rynket Skal omgivne Frøkærne. En særlig Afart med tynd, skør, rynket Skal er de s. k. Krak- mandler, der komme i Handelen med Skallen, medens denne paa Produktionsstederne skilles fra de alminde- lige Mandler. Disse forekomme atter i to Arter, bitre og søde, af hvilke førstnævnte formentlig er Stam- planten til sidstnævnte; begge Arter udmærke sig ved deres store Indhold (c. 50 %) af Olie, Mandelolie, der udvindes ved Presning. Resterne fra Presningen af de søde Mandler anvendes under Navn af Mandel- klid som Toiletmiddel til Frembringelse af blød og fin Hud (?); Resterne fra Presningen af bitre Mandler brugestil Fremstilling afBittermandelolie, en flygtig Olie, der opstaar tillige med en ringe Mængde Blaasyre af et i bitre Mandler indeholdt Stof Amygdalin, naar Mandlerne knuses og udrøres med Vand. Af søde Mandler forekomme i Handelen følgende Sorter: Valencia, store, brede, brungule, oftest dæk- kede med gulligt Støv, indvendigt rent hvide, meget velsmagende; Malaga sædvanlig endnu større, flade, tilspidsede, anses som de fineste; Majorca er en ringere Kvalitet og anvendes mest til Oliepresning. Alicante er dels en lignende Vare som Valencia, dels ofte Fællesbetegnelsen for alle spanske Sorter, der væsentlig udføres fra denne Plads. Portugisiske, Oporto- eller Pittmandler ere sædvanlig af god Kvalitet, forsendes oftest i ovale Pakker med Bast- fletning. Af franske Mandler er Provence den bedste Sort, mindre, tyndere og mere aflang end spanske; af ringere Kvalitet og mindre holdbare ere Comtat- og Dauphinémandlerne, større, tykkere og mere æg- formede end Provence; andre Sorter faas bl. a. fra Languedoc. Italienske deles oftesti l)Puglieser i tre Sorter: Bischellia (Prima), Andrea (Sekunda)