Varekundskab
Udarbejdet Med Særligt Henblik Paa Kolonialhandlere
Forfatter: Karl Meyer
År: 1898
Forlag: Axel Andersens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 301
UDK: 66.38
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Fignen (T. Feigen, Fr. Fignes, E. Figs') er ikke en
enkelt Frugt, men bestaar af talrige til en s. k. Frugt-
stand samlede og af de opsvulmede, spiselige Stængel-
dele omgivne Frugter af det til Morbærfamilien hørende
dyrkede Figentræ. Dette har vistnok oprindelig hjemme
i Middelhavslandene (det dyrkedes ialtfald 700 Aar før
vor Tidsregning i Grækenland) og dyrkes nu i Asien,
Afrika og hele Sydevropa; under særlig gunstige For-
hold kan det endog sætte moden Frugt paa Friland i
Danmark. Træet bliver 9 — 10 M. højt og blomstrer
mindst to Gange aarlig, og Høsten sker i Overens-
stemmelse hermed dels i Maj—Juni, dels i August-Sep-
tember, men kun de om Efteraaret modnede Figen
egne sig til Forsendelse, de andre bruges i frisk Tilstand
paa Produktionsstedet. De umodne Figen ere grønne
og indeholde en bittert smagende Mælkesaft (der ogsaa
findes i Plantens øvrige Dele, og som hos nærstaaende
Former benyttes til Fremstilling af Kautsjuk), men efter-
haanden blive de brunviolette, faa Form af en Pære,
og Mælkesaften forsvinder og erstattes af Sukker, af
hvilket der i de friske Figen oftest findes c. 50 %, under-
tiden betydeligt mere.
Da det dyrkede Figentræ kun bærer Hunblomster,
plejede man allerede i Oldtiden i Træerne at ophænge
Blomsterstande af det vilde Figentræ (med uspiselige
Frugter), der indeholdt Hanblomster, for saaledes ved
Insekternes Hjælp at faa Hunblomsterne befrugtede,
idet man mente, at man kun paa denne Maade kunde
faa gode Frugter. Det har imidlertid vist sig, at Pige-
nerne ogsaa kunne modnes, uden at en saadan Be-
frugtning finder Sted, og Fremgangsmaaden („Kaprifika-
tion“) forlades derfor efterhaanden. Efter Indhøstningen
tørres Figenerne i Luften (kun meget sjældent ved
kunstig Varme), idet de vendes hveranden Dag, hvor-
ved Tørringen som Regel er tilendebragt i Løbet af
12 — 15 Dage. Ved Tørringen træder oftest noget Saft
ud paa Overfladen og tørrer her ind til et hvidgraat
Overtræk, der hovedsagelig bestaar af Sukker. Paa
enkelte Handelssorter, navnlig fra Italien, findes imid-
lertid et lignende Overtræk, der bestaar af Kastaniemel,
hvormed Figenerne inddrysses for at holde sig bedre
(gør vist snarere Skade), og paa fordærvede Varer kan