ForsideBøgerVarekundskab : Udarbejde…ik Paa Kolonialhandlere

Varekundskab
Udarbejdet Med Særligt Henblik Paa Kolonialhandlere

Detailhandel Fødevarer

Forfatter: Karl Meyer

År: 1898

Forlag: Axel Andersens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 301

UDK: 66.38

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 310 Forrige Næste
Fignen (T. Feigen, Fr. Fignes, E. Figs') er ikke en enkelt Frugt, men bestaar af talrige til en s. k. Frugt- stand samlede og af de opsvulmede, spiselige Stængel- dele omgivne Frugter af det til Morbærfamilien hørende dyrkede Figentræ. Dette har vistnok oprindelig hjemme i Middelhavslandene (det dyrkedes ialtfald 700 Aar før vor Tidsregning i Grækenland) og dyrkes nu i Asien, Afrika og hele Sydevropa; under særlig gunstige For- hold kan det endog sætte moden Frugt paa Friland i Danmark. Træet bliver 9 — 10 M. højt og blomstrer mindst to Gange aarlig, og Høsten sker i Overens- stemmelse hermed dels i Maj—Juni, dels i August-Sep- tember, men kun de om Efteraaret modnede Figen egne sig til Forsendelse, de andre bruges i frisk Tilstand paa Produktionsstedet. De umodne Figen ere grønne og indeholde en bittert smagende Mælkesaft (der ogsaa findes i Plantens øvrige Dele, og som hos nærstaaende Former benyttes til Fremstilling af Kautsjuk), men efter- haanden blive de brunviolette, faa Form af en Pære, og Mælkesaften forsvinder og erstattes af Sukker, af hvilket der i de friske Figen oftest findes c. 50 %, under- tiden betydeligt mere. Da det dyrkede Figentræ kun bærer Hunblomster, plejede man allerede i Oldtiden i Træerne at ophænge Blomsterstande af det vilde Figentræ (med uspiselige Frugter), der indeholdt Hanblomster, for saaledes ved Insekternes Hjælp at faa Hunblomsterne befrugtede, idet man mente, at man kun paa denne Maade kunde faa gode Frugter. Det har imidlertid vist sig, at Pige- nerne ogsaa kunne modnes, uden at en saadan Be- frugtning finder Sted, og Fremgangsmaaden („Kaprifika- tion“) forlades derfor efterhaanden. Efter Indhøstningen tørres Figenerne i Luften (kun meget sjældent ved kunstig Varme), idet de vendes hveranden Dag, hvor- ved Tørringen som Regel er tilendebragt i Løbet af 12 — 15 Dage. Ved Tørringen træder oftest noget Saft ud paa Overfladen og tørrer her ind til et hvidgraat Overtræk, der hovedsagelig bestaar af Sukker. Paa enkelte Handelssorter, navnlig fra Italien, findes imid- lertid et lignende Overtræk, der bestaar af Kastaniemel, hvormed Figenerne inddrysses for at holde sig bedre (gør vist snarere Skade), og paa fordærvede Varer kan