Varekundskab
Udarbejdet Med Særligt Henblik Paa Kolonialhandlere
Forfatter: Karl Meyer
År: 1898
Forlag: Axel Andersens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 301
UDK: 66.38
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
60
Johannes brod (T. Johannisbrot, Sodschoten, Ca-
roben, Fr. Caroube, E. Carob) er Frugterne af det til Bælg-
planterne hørende Johannesbrødtræ, der dyrkes overalt
i Middelhavslandene. Træet er lille, har stedsegrønne
Blade og er meget rigtbærende, idet et enkelt Træ
ofte giver indtil 40 Kg. Frugter. Disse ere Bælge med
en haard Yderhud, indenfor hvilken findes et blødt,
svampet Frugtkød, der omgiver 5 — 12 brune, glatte og
glinsende Frø; Frugtkødet har en behagelig sød Smag,
der minder noget om Honning og indeholder indtil 60%
Sukker, af hvilken Grund Frugterne i Produktionslandene
benyttes som Næringsmiddel, for simplere Varers Ved-
kommende ogsaa til Kreaturfoder og til Brændevins-
brænding; Frøene have som Regel en temmelig ensartet
Størrelse og benyttedes i gamle Dage af Araberne under
Navn af Karatas som Vægtenhed ved Handelen med
Diamanter og ædle Metaller, og herfra synes saaledes
vor Tids Benævnelse, Karat, at stamme.
Det bedste Johannesbrød er det levantiske, især
det cypriske, dernæst kommer det italienske, af
hvilke det ap ug liske er det bedste; iøvrig eksporteres
betydelige Mængder fra Sicilien, Malta, Neapel,
Dalmatien, Spanien o. s. v. Det angribes meget
let af Orm, ofte saaaledes at hele det indvendige bliver
spist op og forvandlet til Ormeekskrementer (Ormemel),
hvorved Frøene komme til at ligge løse og klapre. Man
maa derfor ved Indkøb éikre sig tykke, kødfulde Frugter,
i hvilke Frøene ligge fast; Opbevaringen maa ske paa
et koldt, tørt og luftigt Sted, men Varen holder sig
selv med Anvendelse af stor Forsigtighed dog kun i
kort Tid.
Dadler (T. Dattein, Fr. Dattes, E. Dates') ere de
blommelignende Frugter af Daddelpalmen, der væsent-
lig trives i Nordafrika, Arabien, Syrien og Persien, og
som vokser selv midt i Ørkenen, hvor der blot er nogen
Fugtighed i Undergrunden. Træet, der her hos os kun
kendes som en lille Stueplante, bliver indtil 20 M. højt
og bærer Frugt fra det 30te til det 100de Aar. Frug-
terne ere ordnede i lange Klaser, hvoraf hver kan inde-
holde flere hundrede Frugter. Disse modnes i August —
September, hvorefter de afplukkes, og de halvmodne
benyttes da i frisk Tilstand paa Stedet, eller man lader