ForsideBøgerVarekundskab : Udarbejde…ik Paa Kolonialhandlere

Varekundskab
Udarbejdet Med Særligt Henblik Paa Kolonialhandlere

Detailhandel Fødevarer

Forfatter: Karl Meyer

År: 1898

Forlag: Axel Andersens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 301

UDK: 66.38

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 310 Forrige Næste
61 dem eftermodne, udbredte paa Palmeblade i Solen; til Forsendelse blive de tørrede yderligere paa samme Maade og pakkes i smaa Æsker paa c. l/2 Kg. eller i Kasser, Fade eller Maatter paa c. 50 Kg. Til de bedste Sorter høre de ægyptiske („Alex- andriadadler"), arabiske, syriske og tunesiske; fra Tunis faas dog ogsaa en mindre, tørrere og ikke saa sød Sort („Berberidadler"); fra Algérie udføres udmærkede Dadler over Frankrige. Ogsaa paa de ev- ropæiske Middelhavskyster væsentlig i Spanien, Por- tugal og Sicilien dyrkes Daddelpalmen, og de her- fra udførte Frugter udmærke sig ved større Holdbar- hed end de afrikanske, medens de ikke ere saa søde som disse. Gode Dadler skulle have en glinsende Overflade uden mange og dybe Rynker, Farven skal være gullig- rød, Huden tynd, og Kødet skal være rødligt med en blegere Farve ind mod Kærnen og have en behagelig sød Smag; ældre Varer blive indskrumpede, stærkt rynkede, tørre og saftløse eller ved daarlig Opbevaring fugtige og klæbrige; i begge Tilfælde lider baade Ud- seende og Smag. Da Frugterne endvidere let angribes af Midder og Skimmel, maa de opbevares meget for- sigtigt, tørt og koldt og uden Luftens Adgang. De stenhaarde Kærner benyttes endel som Kaffesurrogat, og paa Produktionsstederne er der ikke den Del af Træet, der ikke benyttes: Stammen og Bladstilkene som Gavntømmer og til Snedkerarbejde, Bladene til Kurve og Maatter, Basttrævlerne af Blomsterstilkene o. s. v. til Spinding, de friske Blade og Marven i Træets Top til Gemyse, og endelig - naar Træet er for gam- melt til at bære Frugt - tappes Saften ud deraf, gennem Huller borede i Stammen, og benyttes til Fremstilling af Palmevin. Oliven ere Stenfrugterne af det til samme Fa- milie som vor almindelige Ask og Liguster hørende Olietræ, der dyrkes overalt i Middelhavslandene; det naar en Højde af c. 10 M. og har stedsegrønne, stive, lancetformede Blade og smaa, vellugtende Blomster. Frugterne ere ovale, i umoden Tilstand grønne, ved Modningen blaasorte og indeslutte en haard, stenagtig Kærne; de indeholde 30-50% Olie („Bomolie" se ndnf.j,