Varekundskab
Udarbejdet Med Særligt Henblik Paa Kolonialhandlere
Forfatter: Karl Meyer
År: 1898
Forlag: Axel Andersens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 301
UDK: 66.38
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
61
dem eftermodne, udbredte paa Palmeblade i Solen; til
Forsendelse blive de tørrede yderligere paa samme
Maade og pakkes i smaa Æsker paa c. l/2 Kg. eller i
Kasser, Fade eller Maatter paa c. 50 Kg.
Til de bedste Sorter høre de ægyptiske („Alex-
andriadadler"), arabiske, syriske og tunesiske;
fra Tunis faas dog ogsaa en mindre, tørrere og ikke
saa sød Sort („Berberidadler"); fra Algérie udføres
udmærkede Dadler over Frankrige. Ogsaa paa de ev-
ropæiske Middelhavskyster væsentlig i Spanien, Por-
tugal og Sicilien dyrkes Daddelpalmen, og de her-
fra udførte Frugter udmærke sig ved større Holdbar-
hed end de afrikanske, medens de ikke ere saa søde
som disse.
Gode Dadler skulle have en glinsende Overflade
uden mange og dybe Rynker, Farven skal være gullig-
rød, Huden tynd, og Kødet skal være rødligt med en
blegere Farve ind mod Kærnen og have en behagelig
sød Smag; ældre Varer blive indskrumpede, stærkt
rynkede, tørre og saftløse eller ved daarlig Opbevaring
fugtige og klæbrige; i begge Tilfælde lider baade Ud-
seende og Smag. Da Frugterne endvidere let angribes
af Midder og Skimmel, maa de opbevares meget for-
sigtigt, tørt og koldt og uden Luftens Adgang. De
stenhaarde Kærner benyttes endel som Kaffesurrogat,
og paa Produktionsstederne er der ikke den Del af
Træet, der ikke benyttes: Stammen og Bladstilkene
som Gavntømmer og til Snedkerarbejde, Bladene til
Kurve og Maatter, Basttrævlerne af Blomsterstilkene
o. s. v. til Spinding, de friske Blade og Marven i Træets
Top til Gemyse, og endelig - naar Træet er for gam-
melt til at bære Frugt - tappes Saften ud deraf,
gennem Huller borede i Stammen, og benyttes til
Fremstilling af Palmevin.
Oliven ere Stenfrugterne af det til samme Fa-
milie som vor almindelige Ask og Liguster hørende
Olietræ, der dyrkes overalt i Middelhavslandene; det
naar en Højde af c. 10 M. og har stedsegrønne, stive,
lancetformede Blade og smaa, vellugtende Blomster.
Frugterne ere ovale, i umoden Tilstand grønne, ved
Modningen blaasorte og indeslutte en haard, stenagtig
Kærne; de indeholde 30-50% Olie („Bomolie" se ndnf.j,