Varekundskab
Udarbejdet Med Særligt Henblik Paa Kolonialhandlere

62 som baade findes i Kærnen og Frugtkødet, og have meget vekslende Størrelse og Form, idet der ved Dyrk- ning er frembragt en Mængde Varieteter. Naar Olien skal udvindes, anvendes Frugterne baade i moden og halvmoden Tilstand, til Spisebrug benyttes kun de halv- modne; de have da en bitter Smag, fra hvilken de be- fries ved først at lægges nogen Tid i rent Vand, der- paa i Saltvand med Tilsætning af en ringe Mængde Lud, og først derefter nedlægges de i de til Forsendelse bestemte Beholdere, Glas eller smaa Træfustager, med Saltvand, undertiden med en ringe Tilsætning af Krydde- rier, eller med Olie. De italienske, som faaes fra Lucca, Toscana og Verona,- anses som Regel som de bedste, navnlig de smaa piccolini; derefter komme de spanske, portu- gisiske og de franske fra Provence og Languedoc, af hvilke de sidstnævnte ofte ere stærkt krydrede; baade franske og spanske forsendes med eller uden Kærne; undertiden erstattes Kærnen med et Stykke Ansjos og Kapers, hvorpaa Frugten nedlægges i Olie og gaar under Navn af Olives farcées. Gode Oliven skulle have en frisk grøn Farve, glat Overflade og være helt dækkede af Lagen; de bør opbevares koldt. Hasselnødder (T. Haselnusse, Fr. Avelines, Noi- settes, E. Hazelnuts) faas af forskellige Arter af Hassel- busken; man skelner navnlig mellem 3 Sorter: den almindelige Hassel, der er den hos os hyppigst dyr- kede, med runde eller aflange Nødder; det er ogsaa af den, at de fleste i Handelen gaaende „spanske^ Nødder (fra Spanien, Portugal, Sydfrankrige og Norditalien) faas; jo længere sydpaa man kommer, des større blive Nødderne; Lambertsnødden, som navnlig dyrkes i Sydevropa (dog ogsaa hos os) er temmelig langstrakt og næsten helt omsluttet af Hasen; en særlig Art heraf er Blodnødden med rød Hinde om Kærnen; den tyr- kiske Nød har dobbelt Hase og er meget stor og rund med meget haard Skal; den kommer kun sjældent til Nordevropa. Naar Nødderne afplukkes, inden de ere fuldmodne, hvilket som Regel er Tilfældet med de danske, bliver Smagen ikke saa sød, som den kan blive, ligesom ogsaa Holdbarheden lider derved; de maa opbevares paa et