Varekundskab
Udarbejdet Med Særligt Henblik Paa Kolonialhandlere

64 landene, Syd- og Mellemevropa dyrket Græsart, Cyperns; Knoldene, der ere af Størrelse som Hasselnødder, inde- holde endel Sukker og indtil 20 °/o Olie og smage om- trent som Mandler; benyttes paa samme Maade som disse. (Af Marven af en nærstaaende Art fremstillede man i Oldtiden „Papyrus"). •Jordnødder (T. Erdniisse, Arachidniisse, Vx.Noix d'Arachide, E. Earth eller Pea nuts) ere Frøene af en til Bælgplanterne hørende Plante, Arachis hypogæa, der har hjemme i Sydamerika men nu dyrkes i de fleste varme Lande og i Sydevropa. Frøene ere 1 — 1V2 Cm. lange, omgivne af en tynd, brunrød, længderiflet Hinde og ligge i et Antal af 1—3 i en c. 3 Cm. lang, graagul Bælg med netfuret Overflade. Blomsterstilken bøjer sig straks efter Afblomstringen nedad mod Jorden og borer sig ned i denne, og Frugtens Modning kommer saaledes til at foregaa under Jorden. Frøene bruges endel som Spise, baade raa og ristede (indføres ogsaa af og til hos os), men finder navnlig Anvendelse til Olieindvinding, idet de indeholde -c. 45 % af en meget velsmagende Olie, der anvendes som Madolie, ti] Forfalskning af Oliven- og Mandelolie og navnlig i meget stor Maale- stok som Tilsætning ved Margarinefabrikationen. Bra- silianske Jordnødder ere en ved Dyrkning fremstillet Varietet med større Frø. Kokosnødder ere Frugterne af den i alle tro- piske Lande, navnlig ved Kysterne dyrkede, Kokospalme; denne har en indtil 30 M. høj, slank Stamme med en Bladkrone, bestaaende af 10—12 fjederdelte Blade af 4—6 M.’s Længde, og bærer hele Aaret rundt fra det 10de til det 100de Aar lange Blomsterkolber, der hver giver indtil 30 Frugter. Sin kraftigste Udvikling har Palmen fra det 20de til det 60de Aar, og i denne Tid høstes Frugterne som Regel 4 å 5 Gange aarlig. Som umodne ere de fyldte med en mælkeagtig Saft af en karakteristisk, sød Smag, men efterhaanden som Mod- ningen skrider fremad, afsætter Kærnen sig paa Skallens Inderside, idet dog noget af „Mælken" som Regel bliver tilbage (en frisk Nød skal „skvulpe" ved Rystning). De hele Nødder indføres her til Norden hovedsagelig fra Vestindien, men iøvrig ere de ituskaarne, tørrede