Varekundskab
Udarbejdet Med Særligt Henblik Paa Kolonialhandlere

 65 Kærner under Navn af Kopra eller Copperah en langt vigtigere Handelsartikel, idet der deraf ved Ud- presning vindes den bekendte Kokosolie (se ndnf.). Af det Kærnen omgivende Trævlelag kunne de enkelte Fibrer udskilles og finde udstrakt Anvendelse til Tov- værk, Maatter o. 1.; af den i Blomsterkolberne inde- holdte søde Saft fremstilles Sukker og Vin, og iøvrig finde Plantens enkelte Dele mangfoldig Anvendelse paa Voksestederne. S ved slier, tørrede Blommer (T. Zwetschen, Pflaumen, Yt. Prunes, Pruneaux, E. Dried plums') faas af en Mængde Varieteter af Blommetræet ved Tørring af de fuldmodne Frugter, i de sydlige Lande ofte kun ved Solvarme ellers ved Ovntørring. De forekomme i Han- delen baade med og uden Sten og under en Mængde forskellige Navne. De største og bedste ere de s. k. tyrkiske fra Egnene omkring Donaus nedre Løb og de franske Katrineblommer (Pruneaux de Tours), begge Sorter med aflang Sten; iøvrig skelner man i Frankrige mellem Prunes d’ente af podede Træer og de simplere Prunes communes, samt mellem noirs af blaa Blommer og rouges af lysere Arter; af sær- lige franske Arter kan nævnes Perdrigon med Af- arterne Pistolles, uden Sten, Brignolles med Sten og Pruneaux å noyau, som ere skrællede; de i Tysk- land med Stenen tørrede Svedsker kaldes Bruneller (ikke at forveksle med det franske Brunelle, der be- tyder Slaaen) og forsendes i stor Mængde til Skandi- navien. Fra Kalifornien indføres i de senere Aar en be- tydelig Mængde Svedsker, der i Smagen og Stenens Form nærme sig meget til Katrineblommer, idet de ligesom disse have en meget sødere (kun svagt syrlig) Smag end de tyrkiske. Tidligere kom fra Frankrige en Slags Blommer, Antoniblommer, med rundagtig Sten og stærk syrlig Smag, men disse forekomme nu kun sjældent paa det herværende Marked. Gode Svedsker skulle have en sød, mere eller mindre syrlig, ikke bitter Smag og være store, kødfulde og blanke; naar de have en brændt Smag, skyldes dette en for stærk Tørring. Det hvide Overtræk, som ofte forekommer, skyldes Sukker; det kan bortskaffes ved