Varekundskab
Udarbejdet Med Særligt Henblik Paa Kolonialhandlere
Forfatter: Karl Meyer
År: 1898
Forlag: Axel Andersens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 301
UDK: 66.38
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
66
Vaskning, hvorved dog baade Smagen og Holdbarheden
lide meget. De maa opbevares koldt og tæt sammen-
pakkede.
Æbler (T. Äpfeln, Fr. Pommes, E. Apples). Bort-
set fra de friske, oftest amerikanske, Æbler, der under-
tiden forhandles af Urtekræmmerne, og henkogte Æbler
(se Konserver) er det væsentlig kun de tørrede, der
paa dette Sted have nogen Interesse. Til Tørring be-
stemte Æbler skrælles, oftest med Hornknive paa sær-
lige Maskiner, befries for Kærnehuset og skæres i
Skiver, hvorefter Tørringen sker i dertil indrettede
Ovne; navnlig tidligere benyttedes meget Zinkplader,
af hvilke noget opløstes af den Syre, der altid findes
i Æbler, saaledes at disse kom til at indeholde Zink;
dette Forhold træffes nu kun sjældent, da der hyppigst
anvendes Træfletninger, og man bør derfor ved Indkøbet
forlange Bevis for, at Æblerne ere fri for Zink. Næsten
hele Mængden af tørrede Æbler kommer fra Nord-
amerika, en mindre Mængde hele Æbler udføres fra
Frankrige. De bør ligesom anden tørret Frugt holdes
tæt sammenpakkede og opbevares koldt
Pærer (T. Birnen, Y.Poires. E. Pears) tørres paa
samme Maade som Æbler og udføres navnlig fra Nord-
amerika men spille ikke-saa stor en Rolle som Æbler.
Abrikoser (T. Aprikosen, Fr. Abricots, E. Apricots)
udgøre, befriede for Stenen og tørrede, en meget stor
Udførselsartikel fra Amerika; Italiens og Fran-
krige s Produktion forbruges i Landene selv.
Ferskner (T. Pfirsiche. Fr. Péches, E. Peaches)
behandles nu i Nordamerika paa samme Maade som
Abrikoser og udføres i stadig stigende Mængde.
De sidstnævnte fire Frugtsorter skulle have en sød,
ikke bitter, branket eller uren Smag samt være saa
lyse som muligt; de blive mørke ved Opbevaring og
ved Luftens Indvirkning. For Abrikosernes Vedkom-
mende er dog at bemærke, at de nye, helt lyse Varer
ofte have været afplukkede i umoden Tilstand og der-
for hyppig ere syrlige, saaledes at de ikke altid bør
foretrækkes for nye Varer, der ere noget mørkere.