Varekundskab
Udarbejdet Med Særligt Henblik Paa Kolonialhandlere
Forfatter: Karl Meyer
År: 1898
Forlag: Axel Andersens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 301
UDK: 66.38
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
73
med det anvendte Kød. Kødekstrakt fremstilles ved
Kogning af skært Kød med sit lige Rumfang Vand,
Afpresning af Saften, Indkogning ved Damp, undertiden
i Vakuum, Afskumning af Fedtet, Filtrering og under-
tiden yderligere Indkogning; ofte tilsættes Kogsalt for
at forhøje Holdbarheden.
Fisk konserveres ved Tørring, Saltning, Røg-
ning, Nedlægning i. Krydderier eller Olie og ved
Henkogning (f. Eks. Laks, russisk Stør, Fiskeboller
o. s. v.) Kaviar er den rensede og saltede Rogn af
forskellige Arter Stør og af Thunfisken; den bedste er
den store russiske, der navnlig i letsaltet Tilstand er
meget velsmagende men meget uholdbar, idet den let
faar en tranagtig Smag; en mindre og simplere Vare
faas fra Tyskland. Torskerogn, renset, saltet og
svagt krydret nedlægges navnlig i Sverige og Norge i
stor Mængde i Blikdaaser og er meget velsmagende;
den burde i Danmark finde langt større Anvendelse,
end den for Tiden gør.
Andre Sødyr henkoges næsten altid, som f. Eks.
Hummer, Muslinger, Østers og Krebs; af disse sidste
nedsaltes ogsaa Halerne.
Mælk danner i konserveret Tilstand en betydelig
Handelsartikel, og Konserveringen bestaar altid i en
Kondensering, d. v. s. Inddampning paa en saadan
Maade, at den største Del afVandet bortgaar. Tidligere
foretoges Inddampningen altid under Tilsætning af Sukker,
hvorved Konserveringen lettes, men i de senere Aar
kommer ogsaa usukret, kondenseret Mælk og Fløde i
Handelen, inddampet i Vakuum og lige saa holdbar
som den sukrede. Den sukrede har i Brugen den Ulempe,
at den oftest indeholder for meget Sukker i Forhold til
Mælkemængden, hvilket selvfølgelig navnlig mærkes,
naar den skal benyttes alene ved Fortynding med Vand.
Man har ogsaa Mælk kondenseret sammen med Kaffe,
Chokolade og Kakao, der benyttes ved simpel Udrøring
med varmt Vand. Angaaende Sammensætning af Mælk
se ndnf. under Ost.
Konserver skulle opbevares saa koldt som muligt.
Ofte finder man, at Frugter og Grøntsager i Blikdaaser
have antaget et mørkt Udseende, hvilket skyldes en