Varekundskab
Udarbejdet Med Særligt Henblik Paa Kolonialhandlere
Forfatter: Karl Meyer
År: 1898
Forlag: Axel Andersens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 301
UDK: 66.38
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
75
saaledes ved Fremstilling af Kommenost, den hollandske
Stoltserost og nogle, navnlig tyske, Ostesorter som
Mainzer- og Harzerost, „Leichenfinger“ o. a. Som Regel
iværksættes Koaguleringen ved Tilsætning af Løbe til
Mælken, efter at denne er opvarmet til c. 31 — 35° C.;
tidligere kastede man ligefrem en Kalvemave ned i
Mælken, nu benyttes altid den af Maverne fremstillede
Osteløbeekstrakt eller et deraf igen fremstillet Pulver.
Efter Ostestoffets Udskilning følger en Tilsætning
af Salt og i visse Tilfælde af Krydderier, hvorefter den
vigtigste Del af Fabrikationen kommer, næmlig Mod-
ningen. Denne er en Gæring, ved hvilken baade Gær-
svampe, Skimmelsvampe og tildels Bakterier ere virk-
somme, og der fordres Tilstedeværelsen af bestemte
Arter af hver af disse, for at de forskellige Oste
kunne faa den for hver enkelt karakteristiske Smag.
Det er saaledes ogsaa bestemte af disse Organismer,
der frembringe en Gæring med Luftudvikling, der har
Dannelsen af „øjnene“ i Osten tilfølge. Svampene
komme i Ostemassen dels fra Mælken, dels fra Luften,
og man kan ved at lede Gæringen paa bestemt Maade,
begunstige Udviklingen af visse Svampe, svække andre.
Tidligere er hele denne Proces altid blevet ledet paa
rent erfaringsmæssig Maade, idet man dog stadig har
haft Øje for, at Oste af en bestemt Slags lykkedes
bedst i bestemte Lokaler (hvor altsaa de gunstige Orga-
nismer vare tilstede), men det er i den allersidste Tid
(1897) lykkedes for enkelte Ostesorters Vedkommende
at rendyrke de for disses Dannelse nødvendige Svampe,
og man er saaledes ved at indpode disse i Osten i
langt højere Grad end tidligere Herre over at naa et
godt Resultat. Der er i 1897—98 i Norge, hvor de
herhen hørende Arbejder ere gjorte, fremstillet en be-
tydelig Mængde fortrinlig Ost, navnlig „Gammel norsk
Ost“ paa denne Maade.
Eftersom den anvendte Mælk anvendes i oprindelig
Tilstand, eller efter at mere eller mindre af Fedtet er
fjærnet, skelner man mellem følgende Sorter. Fløde-
oste (Brie, Camembert, Neufchatel, Stilton o. il.) faas
af Fløde alene eller blandet med Mælk. Fede Oste
af sød Mælk, undertiden med en ringe Tilsætning af
skummet Mælk; herhen hører f. Eks. Eidamer, „Schwei-
zer“ og Limburger, der især fremstilles i Tyskland og