Varekundskab
Udarbejdet Med Særligt Henblik Paa Kolonialhandlere
Forfatter: Karl Meyer
År: 1898
Forlag: Axel Andersens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 301
UDK: 66.38
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
76
Holland, Emmenthaler fra Schweiz, Gorgonzola fra Ita-
lien, Cheddar og Chester fra England, Roquefort (navnlig
af Faare- og Gedemælk) fra Frankrige, o. fl. Halvfede
Oste fremstilles af en Blanding af lige Dele sød og
skummet Mælk (Hollandsk Ost, Gruyere o. fl.). Skum-
metmælksoste af skummet Mælk, ofte med Tilsætning
af noget sød Mælk; herhen hører den danske Mejeriost,
den svenske Kommenost, Parmesanost o. fl. løvrig er
en bestemt Sondring i disse Klasser naturligvis ikke
altid mulig, idet der findes talrige Overgange fra den
ene til den anden.
Af Vallen kan man paa forskellig Maade frem-
stille Ost, saaledes ved at blande den med Kærnemælk
og sur Valle og koge den, hvorved Albuminet vil koagu-
lere sammen med Kaseinet i Kærnemælken; saaledes
fremstilles f. Eks. grøn Ost, der krydres og farves med
en Art Stenkløver. Myseost fremstilles ved Indkogning
af Vallen, i Norge som Regel efter Tilsætning af noget
Faare- eller Gedemælk; den er selvfølgelig meget rig
paa Mælkesukker. -
Margarinost fremstilles ved at blande Margarin
i skummet Mælk før Ostningen; den fremkommer kun
i ringe Mængde.
Ost farves som Regel med en Opløsning i Natron-
lud af Orleanfarvestoffet, der faas af Frøene af det navnlig
i Sydamerika voksende Orleantræ; undertiden anvendes
andre Plantefarvestoffer som Saflor, Gurkemeje o. a., og.
nu og da finder man ogsaa Ost, der er farvet med
Anilinfarvestoffer, endogsaa giftige.
Ost opbevares paa et køligt og luftigt Sted, der
ikke maa være saa fugtigt, at Osten skimler, og ikke
saa tørt, at den tørrer ind, hvorved den mister sin
Friskhed; Schweizerost bør renses ved Vaskning og af
og til indstrøs med Salt. Ved Bedømmelsen gaar man
navnlig ud fra Smagen, endvidere fordres en passende,
for de forskellige Sorter forskellig Konsistens og en
hel, ikke revnet Overflade.