Sporvejsforhold i forskellige Lande
Besvarelser af Forespørgsler fra Københavns Magistrat

r 37 at de ved Anlæget af Hestejernbanerne mellem Entre- prenøren og Private opstaaede Skadesløsholdelses- fordringer blive ganske at behandle efter de civile Love. 4) At der ikke bliver ansøgt hos mig om nogen Told- begunstigelse, ja ikke engang om Tilladelse til at anvende udenlandsk Materiale, uden at der er den yderste Nødvendighed herfor, og denne hver Gang bliver grundig eftervist«. Sporvejsforholdenes Udvikling i Wien har givet An- ledning til stadige, alvorlige Uenigheder og deraf følgende Retssager mellem Statsautoriteterne, Kommunalbestyrelsen og Sporvejsselskabet. At komme nærmere ind paa disse særlige Forhold turde ligge udenfor dette Uddrags Omraade. Magistraten i Wien har særligt henledet Opmærksomheden paa den oven- for citerede Resolution af 25. Febr. 1859 samt paa de handelsministerielle Resolutioner af 8. Juli 1868 og 4. Juli 1870. I den første udtales der bl. A. at der i Henhold til Res. af 25. Febr. 1859 til Anlæg af Sporveje ikke skal udstedes en allerhøjeste Koncession i Henhold til Konces- sionsloven, men at Sagen er overladt Handelsministeriet, dog at den virkelige Udførelse af Sporvejen maa overlades til Overenskomst mellem Entreprenøren og Ejeren af de paagjældende Gader, saaledes at denne Overenskomst ogsaa fastslaar de nærmere Bestemmelser, der maa træffes af Hensyn til lokale Forhold. Resolutionen af 4. Juli 1870 er et afslaaende Svar paa en fra en Kommune indsendt Indsigelse mod Statens Approbation paa et Detailprojekt til et Sporvejsanlæg- og mod nogle af Staten trufne Bestemmelser vedr. dette Anlæg. Ministeriet hævder, at det i Henh. til Res. af 25 Febr. 1859 er Statsforvaltningens Ret at vaage over Bestemmelserne for Anlæg af Sporveje i almindelige G-ader og derfor ogsaa at approbere Betingelserne. Dette hævdes ved Henvisning til Bestemmelsen i Res. af 25. Febr. 1859,