Beretning om de ved Gudenaa mellem Silkeborg og Tange udførte Reguleringsarbeider

8 Graadybet har vel endnu den største Dybde, idet det har omtrent 1 Fod mere end Mølledybet, men det er bleven saa besværligt at beseile deels ved at dets sydlige Deel har flyttet sig østerefter, medens den nordvestlige Huk af Søren Jessens Sand er for- bleven uforandret, hvorved Løbets Retning nu er vestenfor Nord, og deels ved at Dybden paa Smør- sand er tiltaget saameget, at Flodstrømmen især- deleshed i den første halve Tid med stor Kraft sætter over denne og tværs over Løbet ind imod Landgrundene, saa at et Skib kun meget vanskeligt, med de fremherskende vestlige Vinde, kan arbeide sig igjennem Løbet imod Flodstrømmen, og løber Fare for af denne at blive forsat ind imod Kysten. Det benyttes derfor nu kun af Fartøier, der med sydøstlig og østlig Vind komme sydfra.« Man vil heraf see at Barrens Beliggenhed og de over samme førende Løbs Dybde og Retning i Decenniet fra 1840 til 1850 har været underkastet betydelige Forandringer, og at navnlig Dybden, der ifølge D. L. S. 354 tidligere ud- gjorde 12 til 13 Fod paa det Grundeste, var aftaget ind- til 81 og 9 Fod. Sammenlignes Løbets Tilstand i Aaret 1850 med Resultatet af de i 1862 foretagne nyeste. Under- søgelser, som tindes aflagt i det senest udkomne Søkort over Farvandet mellem Blaavandshuk og Fanø, vil man atter finde forandringer i Løbenes Retning og en Aftagen af Dybden, idet der nu ikkun forefindes tvende Løb over Barren, norden om og sønden om Grunden Bjelken, med en Dybde af ikkun 6 og 8 Fod ved daglig Lavvande. Det har sam- tidig vist sig at Knudedyb tiltager i Dybde, og at dette Løb nu har 1 til 1| Fod mere Vand paa Barren end tid- ligere, og det turde ligge nær at bringe denne Omstændighed i Forbindelse med Aarsagerne til Graadybets kjendelige Af- tagen, der ikkun forklares derved at Tidevandets ind- og udstrømmende Vandmængde har tiltaget i det ene Løb paa det andets Bekostning, med andre Ord, at Vandskjellet