Beretning om de ved Gudenaa mellem Silkeborg og Tange udførte Reguleringsarbeider

20 have derfor ikke villet undlade, allerede her at give en Frem- stilling af Eleverstrømmens Forhold, forsaavidt disse vedkomme Spørgsmaalet. Denne Strøm, der i ældre Tider havde et andet Løb, har ikke destornindre i de sidste tre hundrede Aar været det samme, som den er nu, nemlig en Watstrøm, der danner Til- og Af- løbs-Kanaler, med baade Flod og Ebbe to Gange i Døgnet, for det bag ved samme liggende Watbasin af fire Qvadratmiles Fladerum. Heverstrømmens ordinaire Forskjel imellem Flod og Ebbe — Spring- og Stormflod uberegnet — udgjør lidt over 10 Fod i Gjennernsnit, og ovenmeldte Watbasins Begrændsning af en Række Øer og Halliger, saasom Nordstrand, Pellworm, Hoge, m. kl., foranlediger altsaa, at Flod og Ebbe finde deres fornemste Løb igjennem Heverstrømmens tvende Arme, den sydlige og den nordlige, der ad forskjellige Veie dog forene sig inde under Kysten, nordlig for Husums Rhed, og, omgivne af flere Øer og Halliger, have en Dybde af 30 til 40 Fod, med (hobler) Ebbe, lige op lil bemeldte Rhed. Strømmens Hurtighed er med baade Ebbe og Flod, alt efter Løbets Størrelse, 3, 4, 5 Fod i Secunden, og alle disse tilstedeværende Forhold borge, ved deres Alder langt tilbage i Tiden, altsaa i høi Grad for, at Heveren vil, ligesom flere andre Strømme, forblive uforandret med Hensyn til dens vedvarende Farbarbed, medens denne Strom tillige frembyder andre ejendommelige gunstige Forhold, der tør ansees som en yderligere Borgen for en saadan Uforanderlighed, nemlig Vandbasinets Form og Beliggenhed, der holde Vand- massen inden for en vis Grændse og lade dennes stærke Strøm- ning tjene til at forhindre Løbenes Tilsanding. Retningen af Indløbet til Heveren er sydvest-nordost, og Strømmens Brede er fra 4,000 til 8,000 Fod, følgelig ligesaa bred som til Elben, og det er desuden almindeligt, at Skibe kunne uden Vanskeliglied krydse paa denne Brede med Strømmen, hvilken de altsaa afvente, ved enten at gaae til Ankers paa Rheden, naar de skulle gaae ud, eller ved at holde sig krydsende uden- for Indløbet, naar de skulle gaae ind, indtil den dem gunstige