Beretning om de ved Gudenaa mellem Silkeborg og Tange udførte Reguleringsarbeider

Forfatter: C. Carlsen

År: 1861

Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri ved F. S. Muhle

Sted: Kjøbenhavn

UDK: 626.1-3 L Gl Danmark

DOI: 10.48563/dtu-0000209

Vandbygningsinspecteur

Med 2 Planer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 190 Forrige Næste
25 masse, der giver Slusevand for et større Antal Skibe, end efter al Rimelighed tør forventes, men skulde en vedholdende Tørke indskrænke Vandmassen under det, som behøves, saa vil det Manglende kunne erholdes ved en Opstemning af 2 Fod til Reserve-Beholdning. Endelig vil for det Tilfælde, at mere Vand behøves, dette kunne erholdes fra flere, norden for Kanalen liggende, Søer, saasorn Ahrenholzersø, Langsø, Sanckemnakersø og denne Sidstes Tilløb fra Angeln, men Foi bindeisen med disse Søer optages ikke i Planen, som den nu forelægges, fordi Nødvendigheden af samme hører til Usandsynlighederne, medens Forbindelsens Iværksættelse dog ikke vil udfordre store Summer. Om Kanal-Udmundingen i Windeby-Noer og Eckernforde- Fjord, der frembyde store Fordele for Skibsfarten, kan Følgende bemærkes: 1. Indløbet fra Søen er rummeligt og tilstrækkeligen dybt, med Undtagelse af Stollengrunden, der kan gjøres kjendelig ved Landfyr. 2. Fjorden selv har en anseelig Størrelse og er omtrent s Miil bred, en Omstændighed, der kan være Skibsfarten til stor Nytte, fordi større Flaader kunne her møde hinanden, nemlig naar østlige Vinde følge paa langvarige vestlige Vinde. I dette Tilfælde afgiver saavel Fjorden som Noeret en stor Plads baade for de Skibe, der ikke kunne gaae ud til Østersøen formedelst Modvind, og for dem, der komme derfra og skulle ind i Kanalen. Vistnok kunne Vindforhold ogsaa samle mange Skibe ved Husum, men der forhindrer Modvind ikke altid disse fra at gaae tilsøes, fordi de, selv med denne, kunne naae den aabne Sø med Ebbens udgaaende Strøm, tvende Gange i Døgnet. Om Kanalens Dimensioner ere, under Sagens Discussion med kyndige Folk, forskjellige Meninger bievne udtalte. Nogle gjøre Fordring paa samme Dimensioner som de for Suez- og INicaragua-Kanalerne bestemte, nemlig 8 Metres (circa 24 Fods) Dybde, og fra 85 til 100 Metres Brede, medens det fra anden * Side er bleven yttret, at Fordringerne til en Kanal, der skal -------———————— »WM