Beretning om de ved Gudenaa mellem Silkeborg og Tange udførte Reguleringsarbeider

27 fatte sig hermed, overtagne af Gaardeier Chr. Jensen af Øster-Bording, imod en Betaling, der endog var noget under Overslagssunimen. Chr. Jensen, som tidligere havde været Medhjælper hos Bestyreren for Pramfarten, kjendte Arbeidets Beskaffenhed, og opfyldte nøiagtigt de Forplig- telser, han havde paataget sig. Dette heldige Udfald be- vægede Andre til at følge det givne Exempel, og de al Jensen anvendte Arbeidere dannede en Stamme, som senere kom til god Nytte. Dog vedblev Udgravningen, hvad der efter det oplyste Forhold ogsaa vil findes naturligt, at være det Arbeide, hvis Fremme var besværligst, og heller ikke i de senere Aar lykkedes det altid at tilendebringe, hvad der var besluttet at udfore. I det følgende Aar fuldførtes de fra l 8^/52 tilbage- staaende Arbeider. At der ikke blev foretaget mere, hid- rørte fra indtraadte Hindringer af en anden Beskaffenhed, end de hidtil omtalte. Nogle af de i Aaens Beseiling In- teresserede vare nemlig af den Formening, deels at Damp- kraften var det eneste Middel, ved hvis Anvendelse en Forbedring af Aafarten kunde opnaaes, deels at de Værker, hvis Anlæg var begyndt, ikke vilde være istand til at mod- staae- Virkningen af lisgang og Høivande i Aaen, ja, at de endog maatte ødelægges i den første Vinter efter Ud- førelsen. Denne Anskuelse gjorde sig gjældende med en vis Vægt, og deeltes af Flere, som ellers ikke nærede nogen Uvillie mod Foretagendet, medens Sagen saagodt som ingen Støtte fandt ved Udtalelser i modsat Retning. Af Hensyn hertil blev det anseet for rigtigst at lade Tiden vise, at Forudsætningen om Anlægenes Uholdbarhed var ubegrundet, og- derfor bleve for Finantsaaret 1852/53 kun Restarbeiderne fra det foregaaende Aar bragte i Forslag. For Finantsaaret 1853/m blev det foreslaaet og vedtaget, at regulere Aaløbet samt anlægge Trækveien paa Stræk ningen fra Kongensbro til Svostrup. Finantsloven udkom imidlertid saa seent, at det ikke var muligt at bringe Noget