Beretning om de ved Gudenaa mellem Silkeborg og Tange udførte Reguleringsarbeider

Forfatter: C. Carlsen

År: 1861

Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri ved F. S. Muhle

Sted: Kjøbenhavn

UDK: 626.1-3 L Gl Danmark

DOI: 10.48563/dtu-0000209

Vandbygningsinspecteur

Med 2 Planer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 190 Forrige Næste
7 De ere følgende: »Ved de forskjellige Undersøgelser af Løbene norden om Fanø, der ere foretagne i de senere Aar siden de bleve fuldstændig opmaalte i 1840, har der viist sig betydelige Forandringer i de for- skj ellige Indløb fra Søen, hvorimod den indre Del er forbleven uforandret. Saaledes har Indløbet til Graadyb *) flyttet sig 1000 Alen østerefter, saa at Løbets Retning indenom Smørsand nu er vesten- for Nord; Knøsrevet er saagodtsom forsvundet, hvilket ogsaa er Tilfældet med Smørsand, hvor- paa nu findes en jævn Dybde af 7 til 7| Fod Vand og kun paa et enkelt Sted 6| Fod. Mølle- eller Fiskerdybet har ogsaa flyttet sig henved 1000 Alen sydligere; det er blevet noget bredere og er fortiden det meest afbenyttede. Baadedybet langs Skallingen, nu almindelig kaldet Landdybet, har tiltaget saavel i Dybde som i Brede og har 7 Fod paa Barren med daglig Lav- vande i 2 Kabellængders Brede. Disse Forandringer har forringet Dybden over Barrerne noget, saa at der nu kun findes 8^ til 9 Fod paa Barren i Graadybet og 8 Fod paa Barren i Mølle- dybet. Graadybet har vel beholdt den tidligere udlagte Hovedbetønding, men denne vil sand- synligviis efter de nylig foretagne Under- søgelser blive overflyttet til Mølledybet, der da bliver at betragte som Hovedløbet, hvorimod Graadybet ventelig vil faae en mindre fuldstændig Afmærkning, men som vil yde tilstrækkelig Veiled- ning til Gjennemseiling under gunstige Omstændig- heder og for de -med Farvandene nøiere Bekjendte. *) Navnet bruges her om et enkelt af de tremie daværende Løb over Barren; i det Foregaaende er det brugt i sin videre Betydning om det hele Indløb.