Beretning om de ved Gudenaa mellem Silkeborg og Tange udførte Reguleringsarbeider

borg Langsø — forbi Kirkebyerne Svostrup og Tvilum ind- til Braarup Gaarde, hvor den bøier mod Vest. Fra Braarup beskriver Aaen næsten en Halvcirkel omkring Friisholt Hovedgaard, forbi Ans og Tange, indtil henimod Kirkebyen Bjerring, hvor Retningen bliver nordøstlig. Denne Retning- beholder Aaen i det Væsenlige paa sit videre Lob forbi Hovedgaardene Ulstrup, Ostergaard og Løistrup — ved hvilken sidste den danner en Bøining mod Syd — forbi Kirkebyen Grendsteen, Hovedgaarden Frisenvold, Kirkebyen Hornbæk og Randers Kjøbstad, til Randers Fjord, hvori den udmunder ved Ugelhusene, P/2 Miil nedenfor Kjøbstaden. Dette, det tredie og vigtigste Hovedafsnit af Gudenaa — fra Silkeborg til Randers Fjord — har en Længde af om- trent 11 Miil. Gudenaaens hele Løb fra Foreningen af Hammermølle- og Stougaard Aaer indtil Mundingen, er alt saa henved 20 Miil. Gudenaa optager paa sit Løb henved 80 mindre Aaer og Bække. De vigtigste af disse ere, paa den høire Bred Gjern Aa, som falder i Sminge Sø, Gjel Aa, Borre Aa og Lille Aa; paa den venstre Bred Lys Aa, som falder i Silke- borg Sø, Alling Aa, Tange Aa og den betydelige Nørre Aa, som udspringer syd for Hald Sø, gjennemstrømmer denne og Ved Sø, samt optager Afløbet fra Viborg Sø. Nørreaa udmunder først i Gudenaa lidt over en halv Miil ovenfor Randers, mellem Kirkebyerne Grendsteen og Hornbæk. Den Landstrækning, fra hvilken Gudenaa og dens Til- løb modtager Vand, Aaens Vandgebet, udgjør, som det sees af det hosføiede Kort — Plan I — endeel af det østlige Nørrejylland. Vandgebetets Fladeindhold er omtrent 501 /<> Qvadratmiil. Vandmængden, som Gudenaa udgyder i Randers Fjord, er ved almindelig Sommervandstand 550 til 600 Cubikfod i Secundet.