Beretning Til Indenrigsministeriet Om Ernæringsraadets Administration I Høstaaret 1918-19
Ved Ernæringsraadets Sekretær

— 147 — 1) Da Sæden før Indleveringen var godkendt af Landboforeningernes sag- kyndige Planteavlskonsulenter som velrenset og forsvarligt behandlet Handels- vare, og da Saasæden væsentlig hidrørte fra interesserede Landmænd med vel- drevne Jorder og gode maskinelle Hjælpemidler, maatte man forudsætte, at Kornet fremkom i en saa god Forfatning, at yderligere Rensning ikke kunde anses for nødvendig. 2) Man kunde ikke gaa ud fra, at samtlige Saasædlagre var i Besiddelse af de for Rensning og Sortering af større Saasædpartier fornødne Anlæg. 3) Selv om dette sidste var Tilfældet, vilde det have været overordentlig vanskeligt at sikre en nogenlunde ensartet Behandling paa samtlige Lagre. 4) Skulde Rensning og Sortering overlades til Lagrene, maatte det befrygtes, at der vilde blive frasorteret uforholdsmæssig meget, idet det kunde ventes, at adskillige Lagere af Hensyn til fremtidig Konkurrence vilde kappes om at fremstille den »fineste« Saasæd. Dette Forhold medførte en Fare for, at Be- holdningerne vilde svinde saa stærkt, at de vilde blive utilstrækkelige til Dæk- ning af Efterspørgslen. 5) En anden meget uheldig Følge af Lagrenes Rensning og Sortering af Saasæden kunde befrygtes at blive nogen Arts- og Sortsforurening ved Blanding eller endog Forveksling af Sorterne. 6) Selv om det lod sig gøre at faa gennemført en ensartet Behandling paa samtlige Lagere, kunde man dog ikke vente, at alle Købere vilde være tilfredse dermed, idet nogle rimeligvis vilde forlange en endnu stærkere, andre maaske — af Hensyn til Prisen ’— en svagere Sortering. 7) Iværksættelse af en ekstra Sortering og Rensning paa Lagrene vilde selv- følgelig fordyre Sæden, ikke alene direkte, men ogsaa indirekte, idet Frarens- ningen maatte sælges som Foderkorn til en betydelig lavere Pris, end Partiet var købt for, og man var meget betænkelig ved at skulle tage en højere Be- taling for Saasæden end den oprindelig fastsatte, saa meget mere, som det kunde forudses, at Flertallet af Købere var smaa Jordbrugere. 8) Skulde der foretages Rensning og Sortering af den paa Lagrene ind- vejede Saasæd, vilde det blive overordentlig vanskeligt at føre fornøden Kontrol med det frarensede. Dette Forhold vilde have nødvendiggjort et vidtløftigt Regnskabs- og Kontrolsystem, der yderligere vilde have fordyret Sæden, hvis ikke Staten skulde bære de hermed forbundne Omkostninger. 9) Endelig er det fastslaaet ved herhenhørende Forsøg, at en vidtdreven Sortering af Saasæden er uden nævneværdig Indflydelse paa Afgrødens Størrelse og Kvalitet. Skønt Ernæringsraadet modtog adskillige kraftige Anmodninger om at lade iværksætte stærkere Rensning og Sortering paa Lagrene, maatte man dog af de anførte Grunde finde det fuldt forsvarligt med faa Undtagelser at udlevere Saasæden i den Tilstand, hvori den var indleveret paa Lagrene, og overlade til Køberne, om de selv vilde foretage nogen yderligere Rensning, idet Ernærings- raadet dog ikke havde noget at erindre imod, at Køberne traf Aftale med Lagrene om Rensning af de købte Partier (jvf. Ernæringsraadets Cirkulære 1918—19, Serie A. Nr. 7, § 2, 5. Stykke). 10*