Beretning Til Indenrigsministeriet Om Ernæringsraadets Administration I Høstaaret 1918-19
Ved Ernæringsraadets Sekretær

— 52 — Udlandet. Der frigjordes herved ikke saa lidt Korn til Brug for Opretholdelse af Smørproduktionen. Med Hensyn til Havregrynsforsyningen skal blot bemærkes, at der allerede i Begyndelsen af det nye Høstaar var 2 nye Havregrynsmøller i Brug, nemlig Randers og Køge, saaledes at Kapaciteten for Havregrynsfremstillingen var be- tydelig forøget. Paa Grund af Havrens meget daarlige Kvalitet lykkedes del imidlertid kun at fremstille saa begrænsede Mængder af Havregryn, at den aller- største Del deraf beslaglagdes af Hospitaler, Kliniker og Apoteker, for hvem der paa Ernæringsraadets Foranstaltning sørgedes paa Forhaand. Kun smaa Mængder danske Havregryn kom i Aarets Løb ud i Detailhandelen; først da der efter Nytaar var importeret betydelige Mængder amerikanske Havregryn, blev denne Vare en almindelig Fødevare i Landet. Der forbrugtes ialt 5,775 Tons Havre til Gryn i Løbet af Høstaaret 1918—19. § 4. Fordelingen af Korn til Gær- og Ølfabrikationen. I Høstaaret 1918—19 blev anvendt 19,M Tons Byg til Øl, 6,620 Tons Byg til Gær, medens 2,500 Tons Byg blev eksporteret i Form af Malt til Sverige, som for at opnaa dette frafaldt sit Krav fra forrige Aar paa ca. 7,000 Tons Korn. Paa Gærfabrikationen er der sparet ganske betydeligt, idet der har været an- vendt Melasse og Rugklid i Indmæskningen. Efter at Koncentrationen af Gærfabrikkerne var gennemført saaledes som beskrevet i »Oversigt over Forhandlingerne mellem Den overordentlige Kommis- sion, Gær- og Spiritusindustrien og Ernæringsraadets Sekretær«, anmodede Er- næringsraadet Fabrikkerne om at fremsætte et Forslag til Raastoftildeling til Gær- og Spiritusfabrikationen for Aaret 1918—19. Samtidig anmodede Ernæ- ringsraadets Sekretær om en Opgørelse over Gærsalget i Løbet af Aaret, og da det af denne Opgørelse fremgik, at Gærsalget kun beløb sig til ca. 2600 Tons Gær, enedes man om, at Raastofforbruget skulde beregnes paa Grundlag af en Gærfremstilling af denne Størrelse, saaledes at 2300 Tons fremstilledes efter den paa Randers-Fabrikken gennemprøvede Metode af Korn, Melasse og anorganiske Stoffer, medens 300 Tons fremstilledes ved sædvanlig Skumgærdrift. Endvidere enedes man om, at Forslaget til Raastoffordelingen skulde opstilles paa Grund- lag af en samlet Spritproduktion af ialt 3,500,000 Liter 100 % Alkohol, og un- der Forudsætning af, at al den Sprit, der ikke flyder sammen med Gæren, fremstilles som Kartoffelsprit. Som Basis for Fordelingen af Raastofferne imellem de sammensluttede Spritfabrikker og den udenfor Sammenslutningen staaende Silkeborg Spritfabrik, fastsattes i Forslaget den samlede Produktion af Gær og Sprit tilsammen i Aaret 1916, idet Tallene fra dette Produktionsaar, der tidligere har været an- vendt som Basis for Fordeling, efterhaanden er blevet saadan tilpasset, at Grundlaget maa anses for at være rimeligt og retfærdigt. De nærmere Enkelt- heder i Forslaget fremgaar af nedenstaaende (den samlede Produktion af Gær og Sprit er i nedenstaaende Redegørelse betegnet som »Enheder«), Forslaget, der først forhandledes mellem Prof. Sørensen og Ernæringsraadets Sekretær, godkendtes af Raadet i den nedenfor fremsatte Form.