Beretning Til Indenrigsministeriet Om Ernæringsraadets Administration I Høstaaret 1918-19
Ved Ernæringsraadets Sekretær

Afdelingsberetning Nr. 4. Fra 1. August 1918 til Afdelingens Ophør den 31. August 1919. Ernæringsraadets Afdeling for Hønse- og Svinefoder. I. Svin. Den herskende Flæskeknaphed ved Høstaarets Begyndelse foranledigede, at Ernæringsraadet den 6. Juli 1918 lod udsende til de kommunale Nævn et Cir- kulære, »Serie F. Nr. 2«, hvori udtales: »Da det maa anses ønskeligt, at der gives Husstande, der lever under saadanne Forhold, at de uden at drive egent- lig Svineavl vil være i Stand til — bl. a. ved Hjælp af Affald fra Hushold- ningen — at opfede et Svin af en Slagtevægt paa mindst 60 kg, Adgang hertil, er der truffet Bestemmelse om, at saadanne Husstande paa angivne Vilkaar kan faa et Tilskud af 150 à 200 kg Svinemel eller andet Kraftfoder af mindst samme Næringsværdi til Hjælp ved Opfedningen«. Samtidig hermed blev til samtlige Kommuner udsendt et Antal Exemplarer af Forsøgsleder N. Becks Pjece »Hver Familie sin Gris« samt Blanketter til Ansøgning om Foderet. Da det i nævnte Cirkulære, Serie F. Nr. 2, var bestemt, at Ansøgning om Foderet skulde indsendes til Ernæringsraadet inden 25. Juli, blev det fra midt i Juli Maaned nødvendigt at udvide Afdelingens Personale fra 2 til 9 Personer. Denne af Ernæringsraadet trufne Foranstaltning, hvorved Ikke-Jordbrugere blev sat i Stand til selv at opdrætte et Slagtesvin, vandt ualmindelig stor Til- slutning blandt Befolkningen Landet over. Men da det Kvantum Foder, man kunde afse til dette Formaal, imidlertid var begrænset, og man gerne ønskede Foderet og Grisene nogenlunde ligeligt fordelt i Landets forskellige Kom- muner i Henhold til disses Folketal, og der fra nogle Kommuner indkom et overvældende stort Antal Ansøgninger, turde man ikke straks bevilge dem alle efterhaanden, som de indkom, men i første Omgang kun det Antal Ansøgninger, Kommunen kunde tilkomme i Henhold til sit Folketal, hvorfor man for de Kommuners Vedkommende, der havde overtallige Ansøgninger, foreløbig lagde de Ansøgninger med de færreste Personer i Husstanden til Side. Da det imidlertid viste sig, at det indkomne Antal Ansøgninger fra Land- kommuner var højst ulige, og at de fleste Købstadkommuner, navnlig Køben- havn og Frederiksberg, paa Grund af Sundhedsvedtægten, der dog i denne An- ledning blev betydeligt ændret, var forhindret i at faa det Antal Ansøgninger bevilget, som disse Byer efter deres Folketal kunde tilkomme, blev det muligt