Den Store Cementproces

■ — 18 — rømmer, at de ikke tør benægte i Samtalens Løb — den Samtale som netop omhandlede, hvad der var foregaaet ved Forhandlingerne denne Omgaaelse af Kontrakten, som vi fandt i højeste Grad stridende mod dennes Forudsætninger, og vi forlantge .. Endvidere i Deres Artikel i Andelsbladet" Side 505 med Overskrift: „Fællesforeningens Cementkøb“ : „Der skulde — mente man — en Draabe mere til for at faa Bægeret til at flyde over. Men den Draabe, der formentlig manglede, sørgede Ce- mentringen jo i sin Visdom selv for at tilvejebringe ved at lægge den be- kendte Krigsskat paa Cementforbrugerne. Kan der herefter være nogen Tvivl om, at Forbrugernes egen Andels- Cementfabrik nu vil blive rejst med Støtte af alle, der har Forstaaelse af Andelssagens Betydning for Befolkningen ...“ Der er ingen Tvivl om, at de senere Offentliggørelser om dette Spørgs- maal og den herpaa baserede Agitation maa føres tilbage til Deres her oven- for nævnte Offentliggørelser. Jeg tillader mig i den Anledning at oplyse Dem om, at den Beskyld- ning, De saaledes har rejst imod de danske Cementfabriker, er ganske grundløs og urigtig, og jeg vil indtil videre gaa ud fra, at naar De ikke desto mindre har fremsat Beskyldningen, da kan Grunden kun være den, at De ikke har været tilstrækkelig orienteret i de faktisk foreliggende Forhold. Alle Forhandlingerne mellem Fællesforeningen og Cementfabrikerne er i de forløbne Aar ført imellem d’Herrer Direktører Christensen og Pedersen for Fællesforeningen og Undertegnede for Cementfabrikerne, og vi har i god Tro forhandlet med d’Herrer Direktører Christensen og Pedersen under den Forudsætning, at disse Herrer var bemyndigede til at afgøre alle For- retningsspørgsmaal paa Fællesforeningens og de under denne staaende Brugsforeningers Vegne. Under Forhandlingerne om den 5 Aars Overens- komst i Slutningen af December Maaned 1910 blev det gentagne Gange drøftet navnlig mellem Herr Christensen og Undertegnede, hvorledes Prisen paa Cement vilde komme til at stille sig i 1911. Det blev udtrykkelig frem- hævet, at en Prisopgang var sandsynlig, men at jeg ikke var i Stand til at meddele noget om, hvor stor Prisforhøjelsen vilde blive. Herr Christensen forespurgte, inden Overenskomsten blev sluttet, om det kunde ventes, at Prisforhøjelsen vilde blive 1 Kr., hvortil jeg imidlertid svarede, at jeg kunde forsikre, at Prisen ikke vilde gaa op med saa stort et Beløb. Herr Christen- sen, som var fuldt ud bekendt med Priserne paa Cement, inden Kamp- perioden med Kongsdal indtraadte, maatte efter alt det foreliggende kunne sige sig selv, at Prisen netop vilde gaa op med de 50 Øre, som den blev forøget med, og hvorved man kom tilbage paa det gamle Prisniveau. Det var saaledes ikke blot en stiltiende, men en udtrykkelig forudsat og disku- teret Sandsynlighed for en Prisopgang, der dannede Basis' for Overens- komsten med Fællesforeningen. At Sagen forholder sig saaledes, har jeg d’Herrer Direktører Christensen og Pedersens udtrykkelige, vidnefaste Ind- rømmelse af under et Møde her paa mit Kontor d. 8. ds. Havde det været Fællesforeningens Repræsentanter magtpaaliggende, at en Prisforhøjelse ikke fandt Sted, saa maatte de ganske selvfølgeligt under Forhandlingerne have præciseret dette, eventuelt opstillet som en Betingelse for Overens- komstens Indgaaelse, at Prisen ikke blev sat op. Var dette Krav blevet fremsat og fastholdt, vilde der simpelthen ikke væire blevet afsluttet nogen Overenskomst mellem Fællesforeningen og Cementfabrikerne. Jeg kan nu som sagt ikke tænke mig andet end, at De som Fælles-