Den Store Cementproces

— 19 — om Overenskomsten — at have indrømmet Ingeniør Larsen, at Cementfabrikerne havde Ret til naarsomhelst at foretage en Pris- foreningens Formand maa være bleven holdt i Uvidenhed om, at Sagen for- holder sig som ovenfor meddelt. I modsat Fald maatte Deres Artikler i „Andelsbladet1* og hele den derpaa baserede Agitation med et mildt Udtryk betegnes som uforsvarlig. Som De af det foregaaende vil se, er enhver Beskyldning for, at Cementfabrikerne skulde have snigløbet Fællesforeningen fuldstændig uberettiget. Naar det endvidere siges, at Prisforhøjelsen paa en for Fællesforeningen saarende Maade fremkom umiddelbart efter Overenskomstens Afslutning, saa har den bratte Prisstigning sin simple Forklaring deri, at Pris- ændringer for Cements Vedkommende kun kan foretages den 1ste Januar paa Grund af de afsluttede Aarskontrakter. Slutsedlerne laa derfor færdige til Udsendelse ved Nytaar og maatte selvfølgelig fremkomme umiddebart efter, at Fællesforeningen havde accepteret Cementfabrikernes Forslag, hvilket skete ved det af Dem selv underskrevne Brev af 5te Januar. Jeg skal endnu tillade mig følgende Bemærkninger. Overenskomsterne mellem Fællesforeningen og de danske Cementfabriker er nu blevet afsluttet gennem en Aarrække under den udtrykkelige Forudsætning, at Fællesforeningen i sit Forhold overfor Cementfabrikerne repræsenterede et stort Antal Brugsforeninger, paa hvis Vegne Overenskomsten saaledes blev afsluttet. I denne Aand og under denne samme Forudsætning er den 5 Aars Overenskomst, som er baseret paa Cementfabrikernes Skrivelse af 13de December 1910, afsluttet. En Betingelse for denne Overenskomsts Tilvejebringelse var det, at Brugsforeningerne ikke anlagde nogen Cement- fabrik i Kontraktens Løbetid. Denne Overenskomst er accepteret og under- skrevet af Dem selv som Fællesforeningens Formand. Hverken paa dens Forudsætninger, dens Aand eller dens Indhold har de danske Cement- fabriker gjort nogetsomhelst Brud. Jeg kan derfor for mit Vedkommende ikke tænke mig Muligheden af, at de enkelte under Fællesforeningen staaende Brugsforeninger skulde have nogen Ret til at foretage de Hand- linger, som Fællesforeningen paa deres Vegne har forpligtet sig til ikke at foretage, og endnu langt mindre forstaar jeg, at De som Fælles- foreningens Formand og som Underskriver af Fællesforeningens Overens- komst med de danske Cementfabriker direkte kan opfordre de enkelte Brugsforeninger til Anlæget af en Andelsfabrik, saaledes som det er sket paa Side 305 i „Andelsbladet**. Hvis dette juridisk kan forsvares, hvilket jeg betvivler, saa er det sikkert i hvert Tilfælde ikke foreneligt med den offentlige Moral, som De iøvrigt i Deres Artikler er Talsmand for. Jeg tillader mig endnu i denne Forbindelse at fremføre et Par Bemærk- ninger angaaende Deres Artikel „Cementringen** i „Andelsbladet** for den 12te M.aj d. A. De skriver heri, at „Cementringen**, der skal have bestaaet siden 1899, er den efter Deres Mening mest samfundsskadelige Ring. Deres Begrundelse af denne Anklage, som er ganske misvisende, skal jeg ikke her ved denne Lejlighed komme nærmere ind paa, men tillader mig kun at bemærke, at der overhovedet ikke existerer nogen permanent „Cementring**, som De synes at antage. Der sluttes Aftaler mellem Cementfabrikerne Aar for Aar angaaende Cementpriserne, og disse Aftaler kan af hver Fabrik, som maatte ønske det, sættes ud af Kraft ved et løbende Aars Udgang. Cementkonventionerne sluttes med det Formaal at gøre det muligt baade for Producenter, Købmænd og Brugsforeninger at