Geometri Og Mekanik For Kunstnere Og Haandværkere

137 Axen. Zdet den bevægelige Steen dreier sig saaledes, at dens underste Flade bevæger sig i sig selv, beholder denne overalt og altid samme Afstand fra den overste Flade af den ubevægelige Steen. Er altsaa denne Afstand passet saaledes, at Sædekornene ei kunne gaae imellem uden at knuses, vil Knusningen blive eens paaj alle Puncter mellem begge Stenene. Man seer heraf den store Fordeel, ja endog Nodr vendigheden af Nøjagtighed i Maskiners Udførelse. Dersom Stenens Parallelisme ikke var fuldkom- men; dersom den bevægelige Steens Axe ikke var ganske lodret paa disse Stenes berørende Planer; der- som den under sin Bevægelse hældte lidet til Hsire eller Venstre, vilde i ethvert af disse Tilfælde Møllestenenes berorende Planer ikke bestandig blive i samme Afstand fra hinanden. Hvor de nærmedes formeget, vilde Kornet blive for stærkt knuset, brændt, bedærvet; paa den modsatte Side vilde det ikke blive malet, og Ster nene gaae tomme. Her er folgeligen Nsiagtigheden meer end en Overfiedighed eller en blot videnstabelig Fordring, den er et Vilkaar, som Nødvendigheden selv paalægger, for at naae et heldigt Udfald. Anvendelse paa Dreimng. De Egenffaber vi nyligen have forklaret, anvendes i Kunsterne til at beskrive Ckrkler ved Hjælp af et Dreielad. Dette er et Redskab, som frembyder to faste Puncter, ved hvilke man feester Legemet, som skal dreies. Holder man nu