Geometri Og Mekanik For Kunstnere Og Haandværkere

152 lev ere sammensatte. Endeligen har man, ved behænr digen at spalte Krystallerne efter deres bladagtige Gjenr nemgange, bestemt deres oprindelige Former, og ved Geometrien gjort Regnstab for alle deres Forstjellighe- der; man har viist Naturens Uforandælighed i sine Dannelser, lige indtil i be tilsyneladende største Uregel- mæssigheder. Vi ville nu »angive Midlerne, til at udskjeere et Prisme af et Legeme af en hvilkensomhelst Skik- kelse. Tæt til Legemet, man vil give den prismatiske Form, udstrammes en Snor, parallel med den Retning, Kam terne skulle have, og som vt til større Lettelse ville an; tage horizontal. Derpaa lægges det eie Veen af en Vinkelhage, holdt horizontalt, mod Snoen. Fremdeles mærker man med Spidsen af et Lod, idet man lader Lodr linien vandre langs med Vinkelhagens andet Been, en Række af Puncter, der alle falde i Grundfladen afPrisr met, man vil danne. Er dette gjort, da overskjærer man Legemet efter det verticale Plan, som gaaer igjennem de saaledes anmærkede Puneter. Paa dette Plan afsæt, ter man Mangekanten, som skal vcrrr Grundfladen. Fra enhver af denne Mangekants Vinkelspidser gjor man i Legemet Fordybninger, hvis Bund overalt føb ger Retningen, der er lodret paa Grundfladen; disse blive da Prismets Kanter. Fra enhver Kant til den