Geometri Og Mekanik For Kunstnere Og Haandværkere

 232 Skrædderen ikke her har at udfore et mathematisk og temmeligt sammensat Arbeid, som fordrer baade godt Sier maal. Forbindelsesevne og megen Hvelse i at fammen; ligne Formerne af det mcnneffelige Legem med Former, som svare til udfoldelige Overflader, stikkede til deraf at forfærdige Klæder. Uden at tænke paa Besparelsen, have de Opgaver, som behandle det Passende, Q)nbige og Ziiirlige i Mand- folke- og Fruentimmerpynt, Grundsætningen, som i mange Dele støtte sig paa geometrrsie og mekaniske Regler. I Henseende til Klædedragter maae vi henholde os til det, som er sagt om Draperier og Tapetserier, med Hensyn til udfoldeiige Overflader, der lade sig række og krympe i visse Dele, hvilket beroer paa deres Smidig- hed og Elasticitet. Da saadanne Tsier have den Egen- )Tnbz at flu tte bedre til Menneskets Former, virkelige eller antagne, ere de meest skikkede til at modtags det Udseende, Moden kræver; det er disse Tsier, som kklcede bedst. Forene Tsierne med Elasticitet en flor Smidighed og Lethed, da kunne de modtage alle de Boininger og utallige Folder, som Lovene for Smagen foreskrive. Zster detfor den geometriste Stivhed og Ubevægelighed, kunne meget smidige og fine Tsier, eengang draperede, blødt give efter for det letteste Indtryk og modtage det bølgende Ufo seende, som erindrer om Livets Bevægelighed og Unde. Af dette Slags synes de Stoffer at have varet, som tjente til Msnster for fiere af Oldtidens Kunstnere i de