Geometri Og Mekanik For Kunstnere Og Haandværkere

238 Er den lille Deel af Skroget, som stal bækkes af Plankens Side, noiagtig udfoldelig i en retlinet Stribe, kan Planken uden Vanffelighed bores i sin hele Længde og Brede mod Skroget. Er denne Deel derimod en for, dreiet Overflade, finder en fuldkommen Berøring vanske- ligen Sted. Der udfordres store Anstrængelser, for at bringe Plankerne til at siutte noiagtigen mob, Spanterne, efter det af Skibsbyggerne afflagne Onmids. Ved de meget krumme Dele af Skroget kan man ikke anvende denne Maade, men maa kbenytte folgende: Er ABC, Fig. 14, en Deel af PlanrkenS Plan^ mær- ker man denne Plan med to Snore; den e»cz som man faster paa Skroget langs med ABC; den anden DE, som man holder i nogen Afstand udenfor Skroget. Man maaler med Smigen den Vinkel, som dette Plan danner med Skrogets Overflade i ethvert Punct A, L, C, paa de forskjcllige Spanter. Har man derpaa lagt Chablonet af den krumme Linie ABC paa Træ stykket, Fig. 15, af hvilket man vil hugge Planken, afflaaer man ABC, og tilldanner Stykkes ved at hugge ligev'oer for Punkterne A, B, 0... Leier eller Indsnit for Smigen, idet den nsr'agtigeni giver de paa Skibet afragne Vinkler. Derpaa borttager man Træet mellem disse Indsnit, saaledes^ at man derved danner en udfoldelig eller fordreiet Overflade. Zndvendir gen paa denne Overflade mærker man Puncterne a, bz c overalt i kigesbor Afstand fr(t A, B, C; dernæst a', V, c' i 2tfstand fra abc efter Plankens Brede. Derved erhob der man den forste Side ahcc'b'a', som stal ligge mod Spanterne. Man hugger den overste og nedersre Side i