Geometri Og Mekanik For Kunstnere Og Haandværkere
Forfatter: Baron Charles Dupin
År: 1829
Forlag: Fabritius de Tengnagels Bogtrykkeri
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 392
UDK: 513
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
256
Parallel og AEgvator, i 360 ligesrore Dele, eller 360
Grader, hvilke kaldes Levngdegrader. Deler man
fremdeles det imellem to af de 360 Meridianer indflutr
tede Rum i 60 ligestore Dele, ved nye Meridianer^ ville
disse dele hver Længdegrad i 60 ligestore Dele, og fol-
delegen i Minuter o. s. v. Have Parallelerne ligestore
Mellemrum, og ere 180 i Tallet, ville de dele Meridia-
nerne i 360 ligestore Dele, kaldte SredegiraDer. Mel-
lemfaldende Paralleler dele atter disse Grad-er i Mnuter,
Secunder, Terzev etc.
Jordoverfladens Inddeling i sphæriffe (Lvar
dvatev. Ligesom man inddeler en plan Overgade i
Qvadrater ved parallele og perpendiculaire Linier, saar
ledes deler man Klodens Overflade i sphcmste Qvadrater
ved parallele og perpendiculaireCirkler, formed Noiagtigr
hed ar kunne antyde Beliggenheden af alle paa Overfladen
mærkværdige Puncter og Linier: saasom.Byernes Sted,
Flodernes Lob, Bjergkædernes Retning, ^Kysternes Om-
rids etc. Beliggenheden af ethvert Punct er fuldkom-
ment bestemt, naar man har beregnet under hvilken Par
rallel og Meridian det ligger, og paa hvilken Halv-
kugle. Man tæller Parallelerne ved 1, 2, 3.... 90°
Brede, enten nordlig, fra AZqvator mod Nordpolen,
eller sydlig, mod Sydpolen. Meridianerne tælles ved
lz 2, 3 .... 180°Længde, at regne fra den Meridian,
som gaaer igjennem Hen Ferro elleret vist Observatorium,
f. Ex. i Paris, Greenwich, Kjsbenhavn; og der gjores