Geometri Og Mekanik For Kunstnere Og Haandværkere

Forfatter: Baron Charles Dupin

År: 1829

Forlag: Fabritius de Tengnagels Bogtrykkeri

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 392

UDK: 513

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 434 Forrige Næste
256 Parallel og AEgvator, i 360 ligesrore Dele, eller 360 Grader, hvilke kaldes Levngdegrader. Deler man fremdeles det imellem to af de 360 Meridianer indflutr tede Rum i 60 ligestore Dele, ved nye Meridianer^ ville disse dele hver Længdegrad i 60 ligestore Dele, og fol- delegen i Minuter o. s. v. Have Parallelerne ligestore Mellemrum, og ere 180 i Tallet, ville de dele Meridia- nerne i 360 ligestore Dele, kaldte SredegiraDer. Mel- lemfaldende Paralleler dele atter disse Grad-er i Mnuter, Secunder, Terzev etc. Jordoverfladens Inddeling i sphæriffe (Lvar dvatev. Ligesom man inddeler en plan Overgade i Qvadrater ved parallele og perpendiculaire Linier, saar ledes deler man Klodens Overflade i sphcmste Qvadrater ved parallele og perpendiculaireCirkler, formed Noiagtigr hed ar kunne antyde Beliggenheden af alle paa Overfladen mærkværdige Puncter og Linier: saasom.Byernes Sted, Flodernes Lob, Bjergkædernes Retning, ^Kysternes Om- rids etc. Beliggenheden af ethvert Punct er fuldkom- ment bestemt, naar man har beregnet under hvilken Par rallel og Meridian det ligger, og paa hvilken Halv- kugle. Man tæller Parallelerne ved 1, 2, 3.... 90° Brede, enten nordlig, fra AZqvator mod Nordpolen, eller sydlig, mod Sydpolen. Meridianerne tælles ved lz 2, 3 .... 180°Længde, at regne fra den Meridian, som gaaer igjennem Hen Ferro elleret vist Observatorium, f. Ex. i Paris, Greenwich, Kjsbenhavn; og der gjores