Geometri Og Mekanik For Kunstnere Og Haandværkere
Forfatter: Baron Charles Dupin
År: 1829
Forlag: Fabritius de Tengnagels Bogtrykkeri
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 392
UDK: 513
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
284
siden bevare i kortere eller længere Tid, efter Haarenes
Natur og Atmosphærens Tilstand.
Ville Haarfkjcereren og Maleren frembringe et skjsnt
Heclt af Haarpynt, da bestaaer Kunsten i at samle
saaledes dannede Spiraler eller Hcrarkroller i Masser, som
forbindes til at fremstille et harmoniskt Heelt med Hoved-
tAiet og Ansigtets Dannelse paa den Person, de pynte.
Som Monstre kan man anføre adskillige graeske og romersie
Haarpynter, hvori Forbindelserne af Spiiralformerne ere
opfattede paa den heldigste Maade.
Vi maae nu beskjeftige os med et meget vigtigere
Slags Spiraler end storfre Delen af de hidtil nævnte.
Vi ville tale om Traad og Tougværk.
Til Vævning og Tougflagning danner man finere
og grovere Traade af Hamp, Hsr, Nalder, Bark as
nogle Træarter, Bomulds Uld, Dyrehaar, etc.
Førend man danner Traadene, rmaa man ved
Kæmning eller Kartning gjsre Taverne: af den forste
Materie parallele, og' adskille dem i me'get fine Dele,
saa ligestore som muligt i deres Tykkelse og Længde.
-Hamp- og -Hsrspindning. Til deme Spindning
betjente man sig først nf Haandtenen. Efterhaanden
som Traaden er fnoetz lader man den lsbe ind paa
Tenen, og flaaer en falst, let opløselig Knude for Spidsen
af denne. Spindersken snoer Spidsen af Haandtenen
rast mellem Fingrene paa sin höire Haand, hvilket giver
den Deel af Traaden, der ikke er lobet ind paa Tenen,