Geometri Og Mekanik For Kunstnere Og Haandværkere

Forfatter: Baron Charles Dupin

År: 1829

Forlag: Fabritius de Tengnagels Bogtrykkeri

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 392

UDK: 513

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 434 Forrige Næste
284 siden bevare i kortere eller længere Tid, efter Haarenes Natur og Atmosphærens Tilstand. Ville Haarfkjcereren og Maleren frembringe et skjsnt Heclt af Haarpynt, da bestaaer Kunsten i at samle saaledes dannede Spiraler eller Hcrarkroller i Masser, som forbindes til at fremstille et harmoniskt Heelt med Hoved- tAiet og Ansigtets Dannelse paa den Person, de pynte. Som Monstre kan man anføre adskillige graeske og romersie Haarpynter, hvori Forbindelserne af Spiiralformerne ere opfattede paa den heldigste Maade. Vi maae nu beskjeftige os med et meget vigtigere Slags Spiraler end storfre Delen af de hidtil nævnte. Vi ville tale om Traad og Tougværk. Til Vævning og Tougflagning danner man finere og grovere Traade af Hamp, Hsr, Nalder, Bark as nogle Træarter, Bomulds Uld, Dyrehaar, etc. Førend man danner Traadene, rmaa man ved Kæmning eller Kartning gjsre Taverne: af den forste Materie parallele, og' adskille dem i me'get fine Dele, saa ligestore som muligt i deres Tykkelse og Længde. -Hamp- og -Hsrspindning. Til deme Spindning betjente man sig først nf Haandtenen. Efterhaanden som Traaden er fnoetz lader man den lsbe ind paa Tenen, og flaaer en falst, let opløselig Knude for Spidsen af denne. Spindersken snoer Spidsen af Haandtenen rast mellem Fingrene paa sin höire Haand, hvilket giver den Deel af Traaden, der ikke er lobet ind paa Tenen,