Geometri Og Mekanik For Kunstnere Og Haandværkere

Forfatter: Baron Charles Dupin

År: 1829

Forlag: Fabritius de Tengnagels Bogtrykkeri

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 392

UDK: 513

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 434 Forrige Næste
343 Bevæger man et belyst Legem stem eller tilbage, parallelt med sig selv, i den af Solsrraalerne givne Ret- ning, vil ethvert af dets Puncter beskrive en ret Linie, som er parallel med disse Straaler. Altsaa ville alle Puncterne af Legemet, som ligge i Cylinderen, der er Grændsen for Slagskyggen paa Legemet, folge Retnin- gen af disse Straaler, som vedblive at være Tangenter til Legemets Overflade. Denne Cylinder, som bestandig omfatter Legemet i alle dets Stillinger, er det, man med Hensyn til dette Legem, kalder en (Dmfatmngs; Vverflade. Den rette Cylinder er saaledes en Omfatnings-Over- flade til Kuglen, som bevæger sig i en lige Linie, og altid har samme Radius. Sjelen i Kanonen, Morte- ren, etc., er Omfatnings-Overfladen til Rummet, som Kuglen gjennemlober. Man kan i et Legem bore en cylindrisk Overflade, som Omfatning for en Kugle af uforanderlig Radius, naar Kuglens Midtpunct bevæger sig i en ret Linie. Dette finder Sted, naar man skyder en Kugle ind i et blvdt og seit Legem. Omvendt kan man frembringe en Kugle, ved at dreie en Cylinder om en ret Linie, der- er perpendiculair paa dens 2(yez og ganer igjennem denne. I enhver Stilling vil Cylinderen berøre Kug- len efter en Meridiancirkel, og Samlingen af alle disse Meridianer vil netop danne Kuglen. Antager man disse Meridianer dragne meget tæt ved hverandre, kan man.