Geometri Og Mekanik For Kunstnere Og Haandværkere

377 lighed, endog da, naar de burde undgaae Hiet. Denne Overdriven er kun et Charlataners, der er under den kunsterfarne Mesters Værdighed. Vort Ansigts Overgade besidder en udmærket Ber vcegelighed, som afhænger af vore indvortes, sieblikkelige eller bestandige Lidenffaber. De bestandige Lidenstaber give Krumningen af de bevægelige Dele, ja endog Udr seendet af de ubevægelige Dele, varige Former, som en fortsat Iagttagelse lærer at kjende i sine mindste Forfkjelr ligheder. Disse ere Ansigtsdannelsernes Scerkjender. Vore forbigaaende Lidenffaber give vore Trcek meer eller mindre stærkt udtrykte, meer eller mindre flygtige Forr andringer, og sammes Studium er af stsrsre Vigtighed for Udvvelsen af de skjsnne Kunster. Det afhyller uen- delige Forskjelligheder, hvoriblandt Manden af Genie veed at vælge netop de Former, som passe bedst til den milde eller alvorlige, dybe eller skrækkelige Characteer i hans Fremstillinger. Vi mage endnu berøre et nyligen udtænkt Studium, med Hensyn til det menneskelige Hoveds Former. Forr uden en almindelig Anordning af Hjerneskallens Hovedr krumninger, bemærker man Boininger, forffjellige locale Krumninger, som ere stærkere eller svagere udtrykte hos forffjellige Personer. Man har anseet disse meer eller mindre krumme, meer eller mindre hvælvede Dele, som man kalder Knu- der , for udvortes Kjendetegn paa vore stærkere eller 26