Geometri Og Mekanik For Kunstnere Og Haandværkere

386 Overflade, som ere denne Gverfladetz Rrvmnings- limer. Altsaa, naar man bygger Cylindre, Fig. 24, saa vælger man til Dindingsflader: i den ene Retning parallele Kanter med ligestore Mellemrum, hvilke ere Linier af mindsre Krumning; i den anden Retning krumme Li- nier, som ere perpendiculaire paa disse Kanter, og som ere Linier af stvrste Krumning. Bindingsflladerne, som dannes ved Overfladens Normaler, efter disse Kanter og disse krumme Linier, ere Planer, som ffjære hinanderr under rette Vinkler. Steenhuggerens Arbeid bliver da saa enkelt som muligt. Naar man bygger kegledannede Overflader, Fig. 25, som ved vidtaabnede Dsrre og Vinduer, hvælvede Aabninger, som i Casematter etc., da vælger man lige- ledes til Samlingslknie Keglens Kanter, og de paa disse perpendiculaire krumme Linier. Vil man danne en Hvælving, som h»ar Skikkelse af en Omlobs-Overflade, Fig. 26, som f. Ex. en Kup- pel, da tegner man paa Hvælvingen regelmæssige 2lf; delinger, dannede af Meridianer og Parallelcirkler. De paa Hvælvingen perpendiculaire Linier, i Meridianernes Retning, danne Planer; disse blive Hverlvingsstenenes verticale Fuger. De paa Hvælvingen perpendiculaire Linier, i Parallelernes Retning, danne Kegler; disse ere Fugerne iden horizontale Retning, ogdisseBindingsflader ere ndfoldelige, fordi de svare til Krumningslinierne. En-