Geometri Og Mekanik For Kunstnere Og Haandværkere

Forfatter: Baron Charles Dupin

År: 1829

Forlag: Fabritius de Tengnagels Bogtrykkeri

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 392

UDK: 513

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 434 Forrige Næste
50 Halvdeel falde paa den andens Omkreds, disse ville dække hinanden, og solgeligen Delene være ligestore. Lhorde eller Sehne kalder man enhver lige Linie mn, Fig. 2; Cirkelbue kalder man enhver Deel mqn af Omkredsen. Pul kunde man kalde det Stykke pq af Radien Cpq, som staaer lodret midt paa Chorden mpnz og indfluttes mellem denne Chorde og Buen mrsn. De Franske have kaldt dette Stykke Piil (fléche), og saant Benævnelsen af Brugen, Forfadrene gjorde af en Bue med Sehne eller Strceng til at afskyde en Piil, som da blev lagt mod Strængen paa Buen, der næsten var et Stykke af en Cirkelomkreds/ Fig. 3. Jeg bemærker dette for at vise, hvorledes Anvendelsen ofte er gaaen foran Videnskaben, og har forsynet den med Navne. Radien Cpq Fig. 2, der er lodret paa Chorden, deler Chorden og Buen r to ligestore Dele. Drage vi Radierne Cm og Cn, saia blive disse Ugestore skraae Linier, med Hensyn til den lodrette Op; altsene er 1. mp=pn. Chorderne mq og qn ere ogsaa ligestore straae Linier, og folder man Cqn over Cqm, vil ogsaa Punctet n falde paa mz og Buen nsq paa mrq; thi intet Punct af den ene Vue kan falde indenfor eller udenfor den anden, uden at være nærmere ved, eller længere fra Midpunktet C; altsaa 2. ere de tvende Buer mrq og nsq ligestore. Anvendelse paa Linietegning. Den Egenskabs vi nys have beviist, forsyner os med meget nyttige