Geometri Og Mekanik For Kunstnere Og Haandværkere
Forfatter: Baron Charles Dupin
År: 1829
Forlag: Fabritius de Tengnagels Bogtrykkeri
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 392
UDK: 513
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
50
Halvdeel falde paa den andens Omkreds, disse ville
dække hinanden, og solgeligen Delene være ligestore.
Lhorde eller Sehne kalder man enhver lige Linie
mn, Fig. 2; Cirkelbue kalder man enhver Deel mqn
af Omkredsen. Pul kunde man kalde det Stykke pq af
Radien Cpq, som staaer lodret midt paa Chorden mpnz
og indfluttes mellem denne Chorde og Buen mrsn.
De Franske have kaldt dette Stykke Piil (fléche),
og saant Benævnelsen af Brugen, Forfadrene gjorde af
en Bue med Sehne eller Strceng til at afskyde en Piil,
som da blev lagt mod Strængen paa Buen, der næsten
var et Stykke af en Cirkelomkreds/ Fig. 3. Jeg
bemærker dette for at vise, hvorledes Anvendelsen ofte er
gaaen foran Videnskaben, og har forsynet den med Navne.
Radien Cpq Fig. 2, der er lodret paa Chorden,
deler Chorden og Buen r to ligestore Dele.
Drage vi Radierne Cm og Cn, saia blive disse
Ugestore skraae Linier, med Hensyn til den lodrette Op;
altsene er 1. mp=pn. Chorderne mq og qn ere ogsaa
ligestore straae Linier, og folder man Cqn over Cqm,
vil ogsaa Punctet n falde paa mz og Buen nsq paa
mrq; thi intet Punct af den ene Vue kan falde
indenfor eller udenfor den anden, uden at være nærmere
ved, eller længere fra Midpunktet C; altsaa 2. ere de
tvende Buer mrq og nsq ligestore.
Anvendelse paa Linietegning. Den Egenskabs
vi nys have beviist, forsyner os med meget nyttige