Geometri Og Mekanik For Kunstnere Og Haandværkere

59 den satter den ene Cirkel i Gang, saa vil denne Be- vægelse forplante sig uden Vanffelighed paa samme Maade, alt som man dreier den forste Cirkel. Dersom Snoren rakkede sig, enten ved Brugen, eller af Luftens Varme og Fugtighed, maatte man anvende en tredie Cirkel Dz Fig. 10, for, ved Brud paa een af de retlinede Dele pq, at bringe den i en Stilling prqz hvori den, trods Nækningen, vilde blive stram nok. Hertil var det tilstrækkeligt, om Leengdeforskjellen mellem den lige Linie pq og den indbviede prq blev saa stor, som Snorens Rcrkning. Man gjor hyppigt Brug af dette Middel i Mastinbygning. Man maa lægge Mærke til Forskjellen i Virkningen af disse to Omlcegningsmaader af Snore, som krydse eller ikke krydse fra den ene Cirkel til den anden. Med krydsende Snore, Fig. 9Z gaae de to Cirkler omkring i modsatte Retninger, og med ikke krydsende Snore, i samme Retninger. Længere hen i disse Forelæsninger ville vi see mange Anvendelser af rette Liniers og Cirklers Bevægelse i Forbindelse, for at fyldestgjore Kunsternes Fordringer. Gm Bevægelsen af en Cirkel i en anden. Der- som man udssjærer en Cirkel af en jævn Flade, vil den udskaarne Deel faae en udvendig fremscaaende, og i Fladen vil blive en indvendig huul Omkreds. Dreier man nu den udskaarne Cirkel øm sit Midtpunkt, ville alle Puncterne i dens Omkreds, da de ere lige fjer-