Geometri Og Mekanik For Kunstnere Og Haandværkere

Forfatter: Baron Charles Dupin

År: 1829

Forlag: Fabritius de Tengnagels Bogtrykkeri

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 392

UDK: 513

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 434 Forrige Næste
75 Paa de gamle græske Templer og Husene i Italien er Trianglen stumpvinklet, Fig. 5; ved Tagene paa Klokketaarne og gamle gvthiske Bygninger er Trianglen spidsvinklet, Fig. 6. Til at herve Byrder anvender man ofte en saakaldet Reisebuk, (Kran) Fig. 7. Denne Lofter maskine bestaaer af to ligelange Stykker Træ, som ere samlede i den ene Ende og adskilte i den anden ved et Tvcerstykke AB. Touget, hvormed man vil hæve Byrden D, gaaer om en Tridse ved C. Trianglen ABCZ som forestiller Kranen, er symmetrist, folgeligen vil en Linie, faldet fra C lodret paa Grundlinien ABZ dele denne i to ligestore Dele. Til Støtte er en saadan Kran forsynet med et tredie Stykke Træ, noget længere end de to andre CA og CBZ og som er bevægelig om en Bolt ved C. Samler man blot tre ligestore Stykker Træ ved C med Toug, saaledes, at deres Been staae udspilet fra hverandre i en Triangel paa Grunden, og binder en Tridse under C, hvorom Heisetouget kan gaae, kaldes det en Rersebuk. Z Kunsterne fordres ofte en Triangel udsort, hvor- af man kun kjender visse Stykker. 1. Na ar man kjender de tre Sider lz 2, 3Z Fig. 9. Man drager da fsrft en lige Linie AB ligestor med Si- den 3, i den Beliggenhed, hvori man vil udfore Tri- anglen. Derpaq bestriver man med Siden 2 som Na- dius fra Punctet A Cirkelbuen mCn? ligeledes fra B