Geometri Og Mekanik For Kunstnere Og Haandværkere
Forfatter: Baron Charles Dupin
År: 1829
Forlag: Fabritius de Tengnagels Bogtrykkeri
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 392
UDK: 513
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
75
Paa de gamle græske Templer og Husene i Italien
er Trianglen stumpvinklet, Fig. 5; ved Tagene paa
Klokketaarne og gamle gvthiske Bygninger er Trianglen
spidsvinklet, Fig. 6.
Til at herve Byrder anvender man ofte en
saakaldet Reisebuk, (Kran) Fig. 7. Denne Lofter
maskine bestaaer af to ligelange Stykker Træ, som ere
samlede i den ene Ende og adskilte i den anden ved
et Tvcerstykke AB. Touget, hvormed man vil hæve
Byrden D, gaaer om en Tridse ved C. Trianglen ABCZ
som forestiller Kranen, er symmetrist, folgeligen vil en Linie,
faldet fra C lodret paa Grundlinien ABZ dele denne i to
ligestore Dele. Til Støtte er en saadan Kran forsynet
med et tredie Stykke Træ, noget længere end de to andre
CA og CBZ og som er bevægelig om en Bolt ved C.
Samler man blot tre ligestore Stykker Træ ved C
med Toug, saaledes, at deres Been staae udspilet fra
hverandre i en Triangel paa Grunden, og binder en
Tridse under C, hvorom Heisetouget kan gaae, kaldes
det en Rersebuk.
Z Kunsterne fordres ofte en Triangel udsort, hvor-
af man kun kjender visse Stykker.
1. Na ar man kjender de tre Sider lz 2, 3Z Fig. 9.
Man drager da fsrft en lige Linie AB ligestor med Si-
den 3, i den Beliggenhed, hvori man vil udfore Tri-
anglen. Derpaq bestriver man med Siden 2 som Na-
dius fra Punctet A Cirkelbuen mCn? ligeledes fra B