ForsideBøgerJydepotten : Vort Lands Ældste Haandværk

Jydepotten
Vort Lands Ældste Haandværk

Pottebrænding Pottearbejde Jydepottefabrikation Jydepotter Ler

Forfatter: Andreas G. Jensen

År: 1924

Forlag: Levin & Munksgaards Forlag

Sted: København

Sider: 183

UDK: 666.3 Jen

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 200 Forrige Næste
96 JYDEPOTTEN En mængde pottemænd søgte sønder op til Slesvig, Holsten eller endnu videre til Tyskland. De fulgte dels landevejen over Foldingbro, dels landevejen fra Kolding, de samme som stude- driverne. Mangfoldige pottemænd drog ad disse gamle handels- veje; men tallet mindskedes en hel del, naar man naaede til de tysktalende egne. Her dreves pottehandelen af folk, der udeluk- kende kørte syd paa. Enkelte drev ligefrem storhandel og var kendt og berømt langs landevejene lige til Rostock. Dalgas meddeler 1830 følgende: Pastor Stokholm fortæller, hvorledes en Gaardmands Søn, i et af hans Sogne, paa en mærkelig Maade har lagt sig efter Grydehandelen, idet han aarlig fører 7—8 Læs Gryder til det Lauenborgske og Preus- siske. Karlen forsikrer, at han i de 3 Aar, han nu har ført denne Handel aarlig har fortjent 100 Rdl. Crt. Han har købt sig et Par stærke Heste, og fodrer dem bestandig paa Rejsen med Korn. Undervejs sælger han intet, men er han engang kommen til sin Bestemmelse, tager han for en Gryde, som hjemme koster ham 1 Skilling lybsk, 24 igen, og giver under ingen Omstæn- digheder Køb. Bliver det Lauenborgske ked af hans Gryder, rejser han videre, men forhøjer Prisen med hver Dagsrejse. Pastor Stokholm foreslog ham at sende sine Gryder med Skibs- lejlighed til Hamborg, og derfra at føre sin Handel. ■— Men om mine Gryder saa strandede, hvad blev der da af dem og mine Penge? — Nej Manden vil være ved og med sine Gryder. Den vestjyske Bonde træller gerne for at tjene en Skilling, naar han ser, at han kan være vis paa den; men han vover intet, hvor der kan være mindste Tanke om Tab. — Senere lod han iøvrigt Potterne sejle syd paa. Denne pottemand var Bertel Jensen fra Vittarp, i omtale kendt under navnet Bertel Vittrup. Han fik senere en gaard i Vittarp og aabenbarede sig da som en driftig landmand, der af d. kgl. Landhusholdningsselskab belønnedes for raa jorders opdyrkning. Senere solgte han gaarden og tog atter fat paa pottehandelen, som han derefter drev op i en høj alder. Pottemænd var dog ude som hjemme, et sted i Tyskland bildte Bertel Vittrup folk ind, at han kunde tage de gamle braadne potter med hjem og faa dem støbt om, hvorfor han var villig til at give køb paa de ny potter, naar han fik gamle i bytte. Han havde naturligvis sat prisen saa høj, at han ikke led noget tab; men folk syntes godt om den forretning, de strøm- mede til vognen og fik byttet skaar og revnede potter, saa