Jydepotten
Vort Lands Ældste Haandværk
Forfatter: Andreas G. Jensen
År: 1924
Forlag: Levin & Munksgaards Forlag
Sted: København
Sider: 183
UDK: 666.3 Jen
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
96
JYDEPOTTEN
En mængde pottemænd søgte sønder op til Slesvig, Holsten
eller endnu videre til Tyskland. De fulgte dels landevejen over
Foldingbro, dels landevejen fra Kolding, de samme som stude-
driverne. Mangfoldige pottemænd drog ad disse gamle handels-
veje; men tallet mindskedes en hel del, naar man naaede til de
tysktalende egne. Her dreves pottehandelen af folk, der udeluk-
kende kørte syd paa. Enkelte drev ligefrem storhandel og var
kendt og berømt langs landevejene lige til Rostock.
Dalgas meddeler 1830 følgende: Pastor Stokholm fortæller,
hvorledes en Gaardmands Søn, i et af hans Sogne, paa en
mærkelig Maade har lagt sig efter Grydehandelen, idet han
aarlig fører 7—8 Læs Gryder til det Lauenborgske og Preus-
siske. Karlen forsikrer, at han i de 3 Aar, han nu har ført denne
Handel aarlig har fortjent 100 Rdl. Crt. Han har købt sig et
Par stærke Heste, og fodrer dem bestandig paa Rejsen med
Korn. Undervejs sælger han intet, men er han engang kommen
til sin Bestemmelse, tager han for en Gryde, som hjemme koster
ham 1 Skilling lybsk, 24 igen, og giver under ingen Omstæn-
digheder Køb. Bliver det Lauenborgske ked af hans Gryder,
rejser han videre, men forhøjer Prisen med hver Dagsrejse.
Pastor Stokholm foreslog ham at sende sine Gryder med Skibs-
lejlighed til Hamborg, og derfra at føre sin Handel. ■— Men
om mine Gryder saa strandede, hvad blev der da af dem og
mine Penge? — Nej Manden vil være ved og med sine Gryder.
Den vestjyske Bonde træller gerne for at tjene en Skilling,
naar han ser, at han kan være vis paa den; men han vover
intet, hvor der kan være mindste Tanke om Tab. — Senere
lod han iøvrigt Potterne sejle syd paa.
Denne pottemand var Bertel Jensen fra Vittarp, i omtale
kendt under navnet Bertel Vittrup. Han fik senere en gaard
i Vittarp og aabenbarede sig da som en driftig landmand, der
af d. kgl. Landhusholdningsselskab belønnedes for raa jorders
opdyrkning. Senere solgte han gaarden og tog atter fat paa
pottehandelen, som han derefter drev op i en høj alder.
Pottemænd var dog ude som hjemme, et sted i Tyskland
bildte Bertel Vittrup folk ind, at han kunde tage de gamle
braadne potter med hjem og faa dem støbt om, hvorfor han var
villig til at give køb paa de ny potter, naar han fik gamle
i bytte. Han havde naturligvis sat prisen saa høj, at han ikke
led noget tab; men folk syntes godt om den forretning, de strøm-
mede til vognen og fik byttet skaar og revnede potter, saa